test

Charmerende flot nytårskoncert – FOTOS

FARSØ: Fredag aften, ankom Aalborg Symfoniorkester til Farsø og Dronning Ingrid Hallerne på deres sidste stop med årets Nytårskoncert.

Det var således et oplagt orkester og solister der mødte de lidt over 350 publikummer i opvisningshallen.  

Over 350 publikummer var til Nytårskoncerten i Dronning Ingrid Hallerne.

 

Orkestrets dirigent Magnus Larson bød velkommen: – Vi byder på et sprudlende program med værker i kender og ikke kender. I vil komme til at høre sopranen Denise Beck, og så vil I forstå hvorfor hun er kommet hele vejen til Farsø. Vi kan også præsentere Jens Jacob Tychsen, som man vil kende som Hr. Weyse fra ”Badehotellet”.

Sopranen Denise Beck

Efter en meget flot arie (Violettas arie i La Traviata)af Denise Beck, der nærmest fik glassene til at sprænge i hallen, trådte Jens Jacob Tychsen på scenen i admiralskostume og sang ”Admiralens Vise”.

Men det var ikke kun ham selv der sang, han forsøgte også at få publikum med på sin nonchalante facon, som man kender den fra ”Hr. Weyse”. Da publikum ikke straks stemte i, lød det: Heldigt at I ikke skal synge kor på Kjeld og Hilda’s afskedsturné. Udbrud som ”bonderøve” og ”I må sejle jeres egen sø” blev også flettet ind imellem versene.

1 afdeling og starten af 2. afdeling vekslede mellem overturer fra orkestret og arier fra Denise Beck.

Det der ikke stod i programmet var en Nytårstale fra Jens Jacob Tychsen og senere et indslag om nytårsforsæt. Meget underholdende sammen med underlægningsmusik fra orkestret.   

Jens Jacob Tychsen

Men der var også flere sjove indslag fra Jens Jacob Tychsen i bedste Hr. Weyse stil om det at blive kendt og hvad det indebærer af tilbud. Det blev også til lidt drilleri af publikum.
-Hov, hov man må gerne drille hinanden. Vi trænger til at grine og slippe det hele, for der er så meget dårlig energi derude, lød fra Jens Jacob Tychsen.          

Herefter gik han over i et nummeret. ”Man kan ikke gøre for at man har charme”    

2 afdeling bød på et meget alsidigt repertoire, som virkelig viser hvad Aalborg Symfoniorkester mestrer, lige fra wienermusik, til filmmusik.

Man kun således lægge øre til et medley fra Bjergkøbing Grand Prix, musik der er komponeret af Bent Fabricius- Bjerre. Herefter stemte Jens Jacob Tychsen i med endnu et Bent Fabricius-Bjerre nummer ”Jeg sætter min hat som jeg vil” fra filmen ”Jeg er sgu min egen”. Både Denise Beck og Jens Jacob Tychsen sang klassikeren ”Lille Frøken Himmelblå” fra filmen Han, hun, Dirch og Dario.

Denise Beck og Jens Jacob Tychsen i nummeret ”Lille Frøken Himmelblå”.

Herefter fulgte et meget fint ”fingerviolin” nummer fra orkestret. 

Et ekstra nummer fra solisterne fulgte også. Fra Denise Beck lød det. Skal vi ikke synge mit yndlingsnummer ”Den Sidste Dans”. På velkendt Weyse-facon, synes Jens Jacob Tychsen det absolut ikke, men blev naturligvis overtalt, og de fremførte nummeret på flotteste vis.      

                      

Nytårskoncerten sluttede, traditionen tro festligt, med Lumbyes ”Champagne galoppen” hvorunder musikere fra orkestret spredte konfetti og serverede champagne.    

Også den 28. Nytårskoncert i Farsø blev en helt særlig musikalsk oplevelse – og meget charmerende !     

/cf

Bag tilrettelæggelsen af Nytårskoncerten i Farsø – i regi af Vesthimmerlands Kulturråd stod: forrest Lene Poulsen, Lone Petersen, bagerst Søren Byrjalsen, Karen Pedersen(formand), Arne Nøhr og Karin Bacher.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: