test

Center Kiosken er åbnet i nye lokaler

FARSØ: Sammenfaldende med Farsø Rådhuscenters 23 års fødselsdag, kan endnu en butik idag byde indenfor i nye lokaler i centret.

Selvom Center Kiosken er en ”gammel kending”, så har de nye og dobbelt så store lokaler forvandlet butikken i den grad, så den nærmest suger kunderne til sig.

Selvom indehaverne Tina og Claus Christensen fortæller, at kiosken ikke er blevet tilført nye varegrupper, så præsenterer de sig langt bedre og mere overskueligt end tidligere, hvilket kioskparret også allerede har fået stor ros for fra kunderne.

Som en del af udvidelsen, er også den tidligere pølsebod gjort mere rummelig med et større udvalg af fastfood og siddepladser, hvor man kan nyde sin mad.

Om mindre end en måned er næste nye butik klar til åbning. Det bliver Diamanten Ure og Smykker, som åbner i de tidligere kiosklokaler, der lige nu er ved at undergå en forvandling til indbydende smykkebutik.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: