FARSØ: Til sommer åbner Farsøs nye og større genbrugsplads på Røjbækvej. Lige nu ryddes der op på grunden, der tidligere har været i Farsø Tømmerhandels eje.
Det eneste der kommer til at stå tilbage er den store sorte hal. Resten fjernes, deriblandt gulstensbygningen – det gamle cementstøberi. Det blev i sidste uge jævnet med jorden.
Den nye genbrugsplads bliver mere end tre gange større end den gamle. Dermed får brugerne i Farsø og omegn en genbrugsplads, der i både udseende og funktion svarer til de øvrige genbrugspladser i kommunen.
