Byrådet på svær opgave

VESTHIMMERLAND: Efter at Vesthimmerlands Kommune i sidste måned ganske overraskende modtog 12 ansøgninger til opsætning af VE-anlæg i kommunen

har politikerne brugt tiden på – først og fremmest at gennemlæse de 12 ansøgninger,men også at sætte sig ind i de nye teknologier.

Samtidig har der også været afholdt 2 borgermøder. Først af Wind Estate, som ønsker at opstille 6 vindmøller og 70 ha solceller i Holme. Projektet er lige nu udsendt i sin sidste høring hos borgerne, inden det behandles igen i Byrådet.

Også BioCirc har en afholdt et møde – et informationsmøde om deres ansøgte projekt omhandlende 18 vindmøller, 610 ha solceller samt 52ha industriklynge, som omfatter en udbygning af biogasanlægget på Holmevej til et Power to X anlæg.

2 energiparker eller også andre mindre projekter
De mange ansøgninger kræver at Byrådet nu tager stilling til om man fortsat ønsker at arbejde  videre med etablering af 2 energiparker i kommunen eller om også andre mindre projekter kan komme i betragtning.

I forbindelse med en statslig screening sidste efterår meldte Vesthimmerland to større arealer ind i henholdsvis Nørrekær Enge og Svoldrup Kær

De modtagne ansøgninger på henholdsvis vindmøller, solceller og biogasanlæg i Nørrekær Enge ligger alle inden for det område, kommunen har indmeldt som potentielt areal til energipark. Så det vil være nærliggende for politikerne, at projekterne i Nørrekær Enge prioriteres til igangsætning, og til trods forskellige ejere og ansøgere planlægges sammen og omfatter både vindmølleprojektet, solcelleprojektet samt biogasansøgningen.

Med hensyn til Svoldrup Kær ligger projektansøgningen fra Wind Estate for Svoldrup Kær etape II inden for det indmeldte areal i Svoldrup Kær, mens BioCircs projektansøgning ligger delvist inden for det indmeldte areal i Svoldrup Kær.

Vindmølleområder
Tre af vindmølleprojekterne ligger desuden inden for eller i tilknytning til udlagte vindmølleområder. Det drejer sig om projekterne i henholdsvis Nørrekær Enge, Svingelbjerg og Svoldrup Kær Etape II.

Projektansøgningerne for vindmølleprojekterne i Vilsted, Blødhøj samt Vilsted, Gårstedgaard ligger ikke indenfor eller i tilknytningen til Kommuneplanens vindmølleområder.

Ikke udpegede områder for solceller
Der er for nærværende ikke udpeget områder til placering af solcelleanlæg eller udarbejdet retningslinjer for planlægning for solcelleanlæg i Kommuneplan 2021. Prioritering og planlægning for solcelleanlæg bør dermed ske ud fra en helhedsbetragtning, hvor energiproduktion og systemintegration er væsentlige parametre, men også hensyn til bl.a. landskab, kultur, natur, naboer og lokalområdet i øvrigt indgår i vurderingen.

Højst 3 projekter kan igangsættes
Ud fra et ressourcemæssigt perspektiv vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at det er realistisk at igangsætte planlægningen for ét projekt umiddelbart efter prioriteringsrunden. Herudover vurderes det, at der vil være frigivet ressourcer til at igangsætte yderligere to projekter, når den igangværende planlægning for VE-projekterne ”Retlig lovliggørelse vindmøller Thorup-Sletten”, ”Solcelleanlæg ved Mosbæk” og ”Vindmølle- og solcelleprojekt Svoldrup Kær” er forventet afsluttet sidst på året.

På den baggrund anbefaler Teknik – og Miljøudvalget, at Byrådet prioriterer tre projekter til igangsætning. Herunder i hvilken rækkefølge projekterne ønskes igangsat. Miljøafdelingen anslår, at sagsbehandlingen af et større energiprojekt kræver et sted mellem 250-500 timer

Byrådet skal ligeledes tage stilling til, hvad der skal ske med projekter, der i første omgang ikke prioriteres til igangsætning. Skal de på venteliste?, Skal der meddeles afslag eller genindsendelse ved ny ansøgningsrunde?. Endelig skal Byrådet tage stilling til, hvorvidt der fremadrettet fortsat ønskes en samlet prioriteringsrunde for kommende VE-ansøgninger.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.