Bymidte og badebroer

FARSØ/ERTEBØLLE/HVALPSUND: Der er endnu ikke godkendt en politisk drejebog for budgetlægningen for 2018-2021. Økonomiudvalget forventes dog i mødet den 21. juni 2017 at behandle et første samlet forslag for kommunens anlægsbudget 2018-2021.

Fagudvalgene og deres forvaltninger er derfor lige nu i fuld gang med at formulere deres budgetønsker for 2018.

Kigger man i de første anlægsønsker fra Teknik- og Miljøudvalget for budget 2018-2021 og kigger man specifikt for Farsø områder, støder man på ændringer på pladserne i Farsø bymidte ved Farsø Stadion og de to badebroer i Ertebølle. 

Den røde tråd
Team Havn, Natur og Byrum har i samarbejde med den nedsatte arbejdsgruppe for den røde tråd, Farsø udpeget en række aktivitetstiltag som vil kunne leve op til ambitionerne i udviklingsplanen for Farsø. Aktiviteterne er programmeret til at kunne udløse et betragteligt tilskud fra bl.a. lokale-og anlægsfonden. Aktiviteterne er således også udviklet i samarbejde med samme fond. I samarbejde med udviklingsafdelingen forventer vi mindst at kunne finde kr. 1.500.000 i ekstern finansering Der er ikke udarbejdet detailtegninger på projektet, men i hovedtræk omfatter det følgende: En skaterpark til kr. 1.725.000, et cykel-eksperimentarium til kr. 690.000, et Bold-eksperimentarium kr. 1.725.000, en Beach bane(Hånd/Fod- -og Volley) kr. 200.000 på Farsø Stadion og området ved Dr. Ingrid Halllerne. Og endelig skal der laves en stiforbindelse til /Den røde forbindelse) til den nyeIduns udstykningen kr. 690.000.  I alt 5.030.000 kr. med ekstern finansiering på 1,5 mio. kr. D.v.s. en udgift for kommunen på 3,5 mio. kr.

Colorama Park
Park Team Havn, Natur og Byrum er ligeledes i gang med at udarbejde projektet ”Colorama Park”. Parken/byrummet omfatter Lilletorv, Portalparken og Colorama brandtomten i Farsø midtby.

Ved branden er der både skabt et stort hul i Farsøs hovedgade, men også en mulighed for at binde de tre pladser sammen med farver og nytænkning indenfor levende byrum. Projektet skal samtidig sikre, at hovedgaden stadig fremstår homogen og sammenbygget. Området bliver det nye samlingssted for aktiviteter i det åbne byrum. Det er beregnet til 2,8 mio. kr.

Trædæk/scene på Store Torv
Team Havn, Natur og Byrum er i samarbejde med Park og Vej i færd med at renovere Store Torv i Farsø. I den forbindelse er der på et brugermøde ytret ønske om at lave et trædæk hen over vandkaskaden/trappen og fjerne ”kassen”. Trædækket skal tjene som udeserveringsareal og som scene til det nyrenoverede torv. Projektet har stor opbakning blandt borgerne, men er dog ikke omtalt i ”Udviklingsplan Farsø” vedtaget af Byrådet d. 20.12.2012. En stor sidegevinst på projektet vil være besparelser på strøm, vand og vedligeholdelse af hele kaskadeanlægget. Den anførte besparelse på driftsudgifter er baseret på de faktisk afholdte udgifter til el, vand og reparationer siden 2007. Anlægget er konstant plaget af sammenbrud og vedligeholdelse. Hertil kommer udgifter til rensning af kaskaderne i form af mandtimer og kemikalier. Det nye trædæk etableres 100% i azobé, som regnes for det mest vedligeholdelsesfrie træ på markedet overhovedet. Det er beregnet til 350.000 kr. og først til udførelse i 2019.

Udskiftning af badebroer
De 2 udtjente badebroer ved henholdsvis Ertebølle nord og Ertebølle syd skal udskiftes på grund af dårlig stand.   Badebroerne ønskes erstattet af badehøfter, således at broerne ikke skal hjemtages og opsættes hvert eneste år. En årlig driftsbesparelse som følge af ophør med opsætning og nedtagning af badebroer vil kr. 25.000. Badehøfterne beløber sig til kr. 600.000 og til etablering i 2018.

 

Ny bølgeskærm Hvalpsund
Det er ligeledes et budgetønske, som i øvrigt har været forhandlet tidligere, om en ny bølgeskærm i forbindelse med fiskerihavnen i Hvalsund. Skærme ønskes etableret i 2018 og koster kr. 865.000

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: