Byggeri starter på Morten Nielsen grunden ca. 1.maj

FARSØ: Byggeprojektet har været ualmindelig længe undervejs. Langt længere end Aars Boligforenings projekter normalt er undervejs.

Men der gik også ”lidt” politik i den grund – nemlig ”Morten Nielsen grunden” i Farsø midtby, der om ca. et år er bebygget med 24 nye almene lejeboliger. 

De 24 boliger fordelt på 3 bygninger er 1 etape af Aars Boligforenings projekt der udgør 48 boliger i alt.  

Den gode besked om at byggeriet nu langt om længe går i gang, kunne direktør Jens Damgaard afsløre på messen Forår i Himmerland, forrige weekend.  

-Byggeriet har været i licitation her i februar-marts og totalentreprisen blev vundet af Henriksen & Madsen, Løgstør der kom tættest på det budgetterede beløb for byggeriet, fortæller Jens Damgaard. 

For at ramme beløbet præcist har Henriksen & Madsen fået til opgave her i april at komme med sparemuligheder uden det går ud over kvaliteten af byggeriet, pointerer Jens Damgaard.  

Vi har fået henvendelser fra en del, som er interesseret i at leje en bolig i det nye projekt midt i Farsø og regner med at alt vil være udlejet ved indflytning næste sommer. Men først og fremmest ser vi frem til at få gang i byggeriet her til maj, som er vores første i Farsø, siger Jens Damgaard, Aars Boligforening.  

FAKTA:
Aars Boligforenings byggeri på Morten Nielsen grunden:
-1 etape: 24 almene boliger fordelt på 3 bygninger
-Boliger på 97m2 og 101 m2.
-Byggeriet(etape 1) koster 44 mio. kr.
-Vesthimmerlands Kommune giver 4,4 mio til byggeriet(1 etape) i form af grundkapital
-2 etape bestående af yderligere 24 boliger forventes at blive opført 2020/2021 afhængig af efterspørgsel


Nu er det slut med denne tomme byggegrund langs hovedgaden i Farsø. I næste måned starter gravearbejdet til opførelsen af 1 etape på Morten Nielsen grunden, der udgør 24 boliger fordelt på 3 bygninger. Byggeriet forventes klar til indflytning næste sommer.


Aars Boligforening offentliggjorde byggestart på projektet i Farsø på messen Forår i Himmerland forrige weekend.   

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.