Byens købmand sponsorerer den lokale håndboldklub

VESTER HORNUM: Den lokale købmand i Vester Hornum har valgt at sponsorere den lokale håndboldklub Vester Hornum HK som et led i Proud Sponsor of YOU programmet. Det foregår i samarbejde med den danske sportssodavand Carlsberg SPORT og vil sige, at hver gang Byens Købmand sælger en Carlsberg SPORT, giver Carlsberg fremover et bidrag til nye spillertrøjer og andet udstyr til håndboldklubbens ungdomshold.

Carlsberg SPORTs ambitiøse sponsorprogram Proud Sponsor of YOU giver lokale forhandlere af den populære sportsdrik mulighed for at støtte en lokal sportsforening. Det har Byens Købmand i Vester Hornum benyttet sig af og har valgt at støtte håndboldklubben Vester Hornum HK.

– Vester Hornum HK er en af vore lokale sportsklubber i området. Vi vil jo gerne støtte idrætslivet her omkring, og nu var det blevet deres tur. Jeg har selv spillet i klubben for mange år siden, ligesom mine børn senere har spillet i klubben, siger Niels Jørgensen fra Byens Købmand.

– Jeg er glad for at Byens Købmand har tænkt på os i denne forbindelse.  Han har også været en del af klubben for mange år siden. Det er altid dejligt med nogle nye tiltag, så jeg håber, at der er mange der vil købe Carlsberg Sport hos ham, så vi kan få en masse point samlet sammen, siger Jeanette Brinkmann, der er træner for Vester Hornum HK’s U12 pigehold.

Carlsberg SPORTs sponsorprogram til støtte for den lokale sport løber foreløbig året ud.

– For Carlsberg er det vigtigt at engagere sig i de lokale sportsmiljøer. Vi ønsker at være til stede dér, hvor sjove oplevelser skabes, og klubånden dyrkes. For os er det naturligt at lade lokale kræfter bestemme over ressourcerne, så de ender, hvor de gør mest nytte, siger Dan Møller der er Sponsor- og Eventchef for Carlsberg SPORT.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: