Butikkerne inviterede på efterårssalg – FOTOS

FARSØ: Efteråret har indfundet sig og derfor bød Farsøs butikker, torsdag, fredag, lørdag og søndag, indenfor til et kig på de nye efterårsvarer. Og der var nok at blive introduceret for – ovenikøbet med gode tilbud. Butikkerne melder om en god start på efterårssalget.

Efterårssalget bød også på hygge for såvel børn som voksne.

Fredag formiddag blev der budt på gratis banko i Farsø Rådhuscenter med gevinster fra butikkerne.

Fredag formiddag var der inviteret til gratis banko i den tidligere skobutik i Farsø Rådhuscenter. Tidspunktet var måske ikke så velvalgt, for kun 60 ud af de 100 pladser blev besat. Til gengæld var der senere på dagen – og lørdagen med, rift om de gratis poser med kartofler. Hele 1,5 tons blev der udleveret til kunderne. Lørdag var flagkorpset nødt til at få vendt kartoffelkassen om på siden, for at kunne fortsætte med pakningen af kartoflerne.  

1,5 ton gratis kartofler blev der udleveret til kunderne.
Lørdag var det svært for flagkorpset at blive ved med at nå kartoflerne i trækassen, så den blev vendt på siden.
Lions pigerne stod for at servere kaffe og kage

For børn og børnefamilier var der også meget at byde på i Farsø Rådhuscenter imens blæsten ruskede udenfor. Lørdag og søndag stillede den nye gruppe ”Farsø’s lokale ildsjæle” sig til rådighed for at hjælpe børnene med kartoffeltryk.

Lørdag og søndag var der gammeldags kartoffeltryk på Centertorvet for børn.

De stod også for lykkehjulet, hvor kunder med en bon fra butikkerne på over kr. 300,- kunne spinne på hjulet og vinde gaver.

Ved køb for over kr. 300,- kunne kunderne lørdag og søndag spinne på lykkehjulet. Der blev krydset fingre selvom der var 50/50 chance for at vinde gaver, gavekort eller Farsø vin.

For børn var der også arrangeret ansigtsmaling lørdag.

Både lørdag og søndag kunne familierne hygge sig med forskellige huskelege i den tidligere skobutik i centret.                      

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.