GEDSTED: På baggrund af et generalsyn har fire broer over Vesthimmerlandske åer været trængende til en renovering.
Broerne på Lynnerupvej (over Halkær Å) og Hvamvej (over Simedsted Å) blev renoveret i 2021-2022, og broen over Lerkenfeld Å ved Korsholmvej/Svingelbjergvej blev renoveret i 2023/2024
Broen på Vesterbro over Lerkenfeld Å, er den sidste bro der mangler at blive renoveret. Renoveringen forventes at indeholde: Udskifte asfalt og fugtisolering samt renovering af autoværn.
Med en renovering af broen sikres en god stand af broen samt sikring af, at de nuværende skader på fugtisoleringen ikke udvikler sig med risiko for en væsentlig øget omkostning til renovering.
Under renoveringen vil Vesterbro være spærret for trafik i forventeligt 5-6 uger. Det er ikke angivet hvornår renoveringen vil finde sted.
Det vurderes, at renovering af broen ved Vesterbro over Lerkenfeld Å kan udføres med de 1,304 mio. kr., der resterer i bropuljen.
/cf