ALSTRUP: Hvis man er 0-6 år, så gælder der næsten ingen regler her. Der er tale om Krible Krable skoven på Løghøj i Alstrup
– foreløbigt den første af sin slags i Danmark, men sikkert ikke den sidste ifølge Vesthimmerlands naturvejleder Karin Winther.
I lørdags var der indvielse af ”hulter til bulter skoven” – for kært barn har mange navne.
Fremmødt var godt 75 børn og voksne, inklusive Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen.
Stiller egen skov til rådighed
Men der på ingen måde tale om en kommunal skov, for Løghøj er ejet af Mette Fogde og Jørgen Ørnskov, der for en 7-8 år siden flyttede til idylliske Alstrup fra smukke Silkeborg, så der i den grad tale om mennesker, der ved hvad der er naturskønt.
Det er da også parret selv der har budt ind med ideen om ”Krible Krable skoven”
– Når vi tænker tilbage på vores egne børns opvækst, er noget af det der står allermest tydeligt, de mange naturekspeditioner vi havde med børnene fra de var ganske små. Vi har travet, leget, overnattet i og oplevet naturen, og i dag hører disse naturoplevelser til familiens stjernestunder. Det vil vi gerne dele. Så hvis vi ved at åbne dette skovstykke for børn og voksne, kan give dem mulighed for at få lignende oplevelser, gør vi meget gerne det, siger Jørgen Ørnskov.
Og i den forbindelse blev de sat i kontakt med Vesthimmerlands naturvejleder Karin Winther, der også har haft en finger med i spillet omkring Alstrups naturbase kun 200 meter fra Krible Krable skoven.
Selvom højen først og fremmest er rammen for en hel masse naturekspeditioner, så kunne Jørgen Ørnskov også afsløre at der er noget for de voksne. Den rummer nemlig også en skyttegrav fra 1. verdenskrig. Og så er der en fuldstændig fantastisk udsigt ud over Louns Bredning.
Inden turen gik gennem spindelsvævet til krible-krable skoven bød Jørgen Ørnskov(t.h.) velkommen til sin skov og fortalte om projektet. Han og hans kone Mette Fogde (bagerst til venstre)har fået hjælp til skoven for de mindste af bl.a. naturvejleder Karin Winther (t.h), tidligere naturdagplejer Kirsten Michaelsen(bagerst til højre) og naturpædagog Inge Haldrup
Børn skal ud i naturen
Fra Karin Winther lød det: – I Alstrup har I alting. Det er der ikke mange der ved med mindre man kommer på besøg. Det her er endnu et skud på stammen, og som Jørgen siger, så er der os bekendt ikke andre steder, hvor man har sat barren så lavt – og det er positivt ment, for vi vil gerne have en skov for de helt mindste. I vil også se, at det hele er sænket en ”bette” smule. Man skal krible og krable rundt, man skal gå udenfor stierne og følge myresporene. For vi skal have læring ind helt fra vi er små, så man får smag for det at være ude i naturen og hvad der er af dyr som man ved selvsyn kan få mere viden om. Det er det man kan gøre herude i skoven.
Også fra borgmester Per Bach Laursen lød der anerkendende ord. Jeg er selv vokset op i kanten af en stor skov. Når man har en forælder der ejer den skov, kan man gøre hvad man har lyst til. Og derfor ved jeg lige nøjagtig hvad det er for nogle tanker der ligger bag det her, at man kan komme ud at rode væk fra stierne.
Adgang via spindelsvæv
Selve indvielsen foregik ikke med klipning af rød snor, men derimod gennem et spindelsvæv. For at gøre det lettere som voksen fik Per Bach Laursen hængt en ny kæde om halsen bestående af træskiver og fik titlen som krible-krable ambassadør.
Såvel børn som voksne slap gennem spindelsvævet og blev lukket ind i det grønne område hvor alt er tilladt, og hvor der undervejs er bord-bænke sæt i børnehøjde, der viser skovens dyr.
Midtvejs ventede der i dagens anledning også pandekager og en drik bestående af brændenælde og mynte. Men der var også mulighed for at indrette sit eget insekthotel med materiale fra skovbunden. Med ikke mindst, var der masser af indtryk og meget at udforske, der helt sikkert får børnene til at plage de voksne om at komme tilbage til Krible Krable skoven igen.
Velkomsttale v. Jørgen Ørnskov, ejer af Løghøj og initiativtager til Krible krable Skoven
Rigtig hjertelig velkommen her på Løghøj. Løghøj er et lidt specielt sted. Det er det man kalder en ”hulter til bulter” skov – og det er faktisk lidt med vilje. Det betyder det bliver nemmere og vi giver de bedste betingelser for det kryb og kravl der er heroppe. Det er også herfra, at ideen om at en krible krable skov er opstået for de 0-6 årige – og de må gerne tage deres forældre med, blev sat i søen i sin tid. Så vidt vi ved, så er den er måde at lave krible krable skov på den eneste som findes i landet. Vi er i hvertfald ikke stødt på det andre steder endnu. Og sådan en projekt som det her. Ud over at det er blevet gennemført i løbet af forholdsvis få måneder, fordi der har været nogle engagerede folk omkring det. Det kan ikke gennemføres med mindre der er nogle stærke kræfter bag. Så der er brug for fra min kone og jeg at takke nogle folk for at have hjulpet os på vej. Allerførst vil jeg takke min kone, fordi det er klogt og fordi hun var med på at udvikle tanker omkring ideen fra starten af og har været med på sidelinjen hele vejen igennem. Den næste jeg skal takke er en helt fantastisk naturvejleder fra Vesthimmerlands Kommune. Karin jeg håber du ved hvor stort et aktiv du er for kommunen. Karin har været en uvurderlig hjælp for os. Derudover er der et par fantastiske naturtøser. Undskyld jeg bruger det udtryk, for det er kærligt ment. Det er Kirsten og Inge. Inge har arbejdet som naturpædagog i Vesthimmerlands Kommune og Kirsten har været dagplejer – også med natur som fokusområde. Ud over det spændte Kirsten ben for sin mand Leo. Leo han er det vi kalder træmand. Det ligger der ikke andet i end han har lagt værksted til og har lavet de fantastiske borde-bænkesæt der er deroppe. Også en tak til min nabo Kresten. Han har en minilæsser – og han var der lige med det samme. Kresten har givet en hånd med de tunge ting vi har haft brug for at løfte.
Højen rummer rammen for en hel masse naturekspeditioner – først og fremmest for de 0-6 årige, men også til de voksne. Højen rummer lidt mere end krible krable laget. Den rummer nemlig også en skyttegrav fra 1. verdenskrig. Og så er der en fuldstændig fantastisk udsigt over fjorden. Så velkommen til og vi håber dette må danne rammen om en masse naturekspeditioner.
Velkomsttale v. Vesthimmerlands Naturvejleder Karin Winther
I Alstrup har I alting. Det er der ikke mange der ved med mindre man kommer på besøg. Det her er endnu et skud på stammen, og som Jørgen siger, så er der os bekendt ikke andre steder hvor man har sat barren så lavt – og det er positivt ment, for vi vil gerne have en skov for de helt mindste. I vil også se at de hele er sænket en “bette” smule. Man skal krible og krable rundt. Man skal gå udenfor stierne. Man skal følge myresporene, for de kender ikke hvor der er gule pletter på træerne. For sådan er det ellers normalt når man går i privatejet skov. Det kan være en hæmsko når vi bor ud i vore små landsbyer for der har vi ikke så meget stats- eller kommunalt ejede arealer. Der må vi kun blive på stierne. Derfor er det fantastisk at private lodsejere åbner op for deres skove og andre arealer så man som familie kan komme ud på krible krable. For vi skal have læring ind helt fra vi er små, så man får smag for det at være ude i naturen og hvad der er af danske dyr – og ikke kun alle mulige udenlandske dyr man ser på fjernsyn der er spændende, men det er de danske dyr som ved selvsyn får mere viden om. Det er det man kan gøre herude i skoven.
I dag har vi nogle aktiviteter I kan blive tatoveret – det skal I selvfølgelig prøve, at være tatoveret på den naturlige måde. Men ellers er vi til daglig så heldig at landsbyen har udviklet et naturrum. Naturrummet har indvilliget i at opbevare de her rygsække med grej, så man kan tage på sin egen naturekspedition med det her udstyr. Man kan også bruge de faciliteter der er i naturrummet med bålhytte og toilet. Vi lader dog rygsækkene blive indenfor i dag fordi der er så mange andre aktiviteter i dag.
Når det er sådan at man skal lave en ordentlig indvielse. Ja, jeg har allerede hørt nogle børn sige. Er borgmesteren kommet?. Så derfor er det så heldigt at vi har fået Per, der er borgmester til at komme og indvie. Og Per nu er det din tur, for der er lidt af en opgave for dig.
Indvielsestale v. Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen
Tak fordi jeg måtte komme og jeg har faktisk også selv fået lov til at bestemme tidspunktet for denne indvielse. For da Karin kontaktede mig for at høre om det kunne blive kl. 10 i formiddag, måtte jeg takke nej. For der har været tre vielser her i formiddag og derfor er jeg også i hvid skjorte. Så sagde Karin, du skal komme alligevel, men til kl. 13.
Jeg vil starte med at sige tak til Mette og til Jørgen. For det her er det første privat/offentlige projekt udi natur på den her måde. Det er rigtig som Karin var inde på. Der er nogle begrænsninger når man kommer over i det private. Og her har I så indvilliget i at åbne op, således man kan skabe denne oplevelse for børn. Nu skal jeg nok lade være med at tage jer hele min barndom igennem, men jeg er vokset op i kanten af en stor skov. Når man har en forælder der ejer den skov kan man gøre hvad man har lyst til. Og derfor ved jeg lige nøjagtig hvad det er for nogle tanker der ligge bag her, at man kan komme ud at rode væk fra stierne. Jeg kvitterer for på Vesthimmerlands Kommunes vegne, at I gør det sammen med Karin. Men naturen fylder også meget i Vesthimmerland. Det er vigtig for os er at finde små hyggelige steder som det her, som ikke ret mange kender, men som måske bliver mere kendt nu. Med de ord vil jeg gerne sige tak for jeres initiativ. Og nu skal vi så have indviet og det kan jeg se, at det ikke er med rød snor som vi normalvis plejer at se. Det er simpelthen et spindelsvæv.
