FARSØ: Der var travlt hos Farsø Bageri, mandag morgen, for her skulle der pakkes over 4.554 chokoladeboller i kasser til børn i hele Vesthimmerland.
Forinden havde alle dagplejere, vuggestuer, børnehaver og skoler fået buddet om at hente dem gratis i butikken mod forudbestilling.
Det var der stor interesse for. Bestillingerne kom fra såvel Farsø, Aars og Løgstør området.
Bagermester Peter Holleufer fortæller, at han har foræret chokoladebollerne væk for at forsøde børnenes opstart i en ny og anderledes hverdag. Men selvfølgelig håber han også på at de voksne får øjnene op for Farsø Bageri, og de tiltag der gøres.
Tiltaget med chokoladebollerne – og forleden rundstykker og morgenkager til plejecentre, plejepersonale og sygehus, har Peter Holleufer ladet sig inspirere af fra Gilleleje, hvor en kollega har gjort noget lignende.
