Børnene afleverede deres julesok til julemanden – FOTOS

FARSØ: I Farsø har julemanden sit helt eget julemandsværksted.

Hans trofaste hjælpere tog derfor i starten af ugen fat på, at indrette hans værksted i centerbuen i Farsø Rådhuscenter, så det kunne være klar til julemanden, børnene og de mange julesokker, torsdag eftermiddag inden julelystændingen.            

Gensynsglæden var tydelig at se i børnenes øjne, da de ankom til juleværkstedet med deres julesok. For der sad han jo i sin store bamsestol ved pejsen og tog imod.

Så kan det nok være, at der blev trængsel i værkstedet af børn, der udover at ophænge deres julesok også kunne hilse på julemanden.     

Reolerne blev hurtigt fyldt i værkstedet og der var ingen tvivl om, at julemanden var rigtig godt tilpas. Børnene blev budt på popcorn og kunne sætte sig på skamlerne ved siden af den gæve mand og få taget et billede.      

Der var trængsel ved julemandens værksted

Kl. 17.30 havde julemanden dog en anden vigtig opgave. Han skulle tænde Farsøs julebelysning.

Efter lysttændingen vendte han dog tilbage til værkstedet og begyndte gladelig at tælle sokker op. Ca. 400 lød meldingen. Sokkerne vil julemanden sørge for have fyldt godter i til den 15. december, hvor de kan afhentes af børnene igen.     

 

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: