Børnehaver samlet til Børne OL på Farsø Stadion – FOTOS

FARSØ: Sidste torsdag var de tre børnehaver i Farsø for første gang gået sammen om at afholde Børne-OL. Og det kunne ikke være mere passende midt i et OL-år og en OL-tid.

Alle skulle med
Bakkegårdens Børnehave havde allerede afholdt et lignende arrangement sidste år med succes, og derfra opstod ideen til at få byens to andre børnehaver – Højgården og Valhalla, med i en fælles OL dag på Farsø Stadion. Alle skulle med, og derfor startede forberedelserne til dagen allerede inden sommerferien, hvor Annie fra Bakkegården, Nicklas fra Valhalla og Kasper fra Højgården stod for at tilrettelægge dagen for børnene.

I bedste OL stil
Det hele foregik i bedste OL stil. Hver børnehave havde indmarch med børnehavens fane og fakkel. Ikke nok med det havde to af børnehaverne fået lavet flotte nye t-shits til anledningen. Alle børn var desuden udstyret med farverige pandebånd i bedste Mikkel Hansen stil. Pandebåndene havde det praktiske formål ved farve at vise hvilket hold børnene hørte til, når konkurrencerne skulle i gang.

Højgårdens Børnehave marcherer ind
Indmarch af Valhalla

Men forinden blev de tre fakler samlet til en fælles OL flamme, hvorefter foreningskonsulent for DGI i Vesthimmerland, Jonas Skjøth, stod for åbningstalen og opvarmningen

Faklerne samles til fælles ”OL flamme”. Fra venstre ses Kasper og Ayan fra Højgården, i midten Nicklas, Carla og Sofia og til højre Annie og Mateo.

14 discipliner
Der skulle dystes i 14 forskellige discipliner – som man ikke finder på det officielle OL program med undtagelse af kuglestød, der til Børne OL i Farsø foregik med tennisbold. Børnene skulle dyste i alt fra støvlekast, sækkeløb og tovtrækning til kast med ærteposer, fiskedam og karamel-snørre-spisning på tid.

Der blev gået til den. Her er det sækkeløb
Kuglestød
Karamelsnørre spisning på tid.
Støvlekast

Børnenes OL varede hele formiddagen og undervejs fik børnene også besøg af Vestjysk Banks maskot William som gerne ville hilse på børnene.

Også Vestjysk Banks mascot William kiggede forbi for at hilse på børnene

Dagens formål med at skabe et fællesskab og mødes på tværs af børnehaverne blev indfriet til fulde, og mon ikke der laves et lignende arrangement næste år. For ikke kun børnene, men også pædagogerne har kunnet skabe noget i fællesskab.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: