Bøgen er sprunget ud i Uhrehøje

UHREHØJE: Vesthimmerlands Kommunes naturvejleder Karin Winther kunne i dag konstatere, at bøgen var sprunget ud i Uhrehøje.  

Her ses bøgetræet, der flere år i træk, har været det første bøgetræ i Uhrehøje Plantage der er sprunget ud. Derfor har det i år fået sit eget formidlingsskilt. Foto: Naturekspeditionen

Hun fortæller, at det endda er seks dage tidligere end sidste år og tidligere end nogensinde, så længe hun har holdt øje i Uhrehøje.

-Definitionen på, hvornår vi siger, at bøgen er udsprunget er, når de største blade kan dække for en to-krone. Samtidig skal der være blade på adskillige grene og gerne et stykke over jordhøjde, fortæller Karin Winther.

Men faktisk har flere bøgetræer langs den gennemgående kørevej i skoven taget konkurrencen op. Det sørgede lørdagens forårslune vejr for, så flere bøgetræer er sprunget ud.

Bøgetræet findes ved at følge den grønne eller røde rute gennem skoven. Foto: Naturekspeditionen

Hvis man har lyst til at gøre den samme observation som naturvejlederen, så kan man finde ”bøgen”, som hvert år springer ud som det første træ i skoven, og som nu også har fået sit eget formidlingsskilt, ved at starte ved naturbasen og følge den grønne rute. Hvor vandreruten krydser den gennemgående vej gennem skoven ses det flotte træ.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: