Black Friday trak kunderne til Farsø – FOTOS

FARSØ: Der var rigtig godt gang i de ”sorte tilbud” i dag fredag, hvor butikkerne for femte gang var hoppet på den amerikanske Black Friday.

I Farsø er Black Friday en succes der er vokset år for år, og derfor havde butikkerne denne gang valgt at udvide åbningstiden for de morgenfriske.  

Man kunne således handle fra kl. 7.00, hvilket de travle børnefamilier især benyttede sig af hos Farsøs børnetøjsbutik. Men der blev også handlet byggemarkedsvarer og julepynt fra morgenstunden.  

Men det var dog først fra kl. 10.00 – og fremefter, at der var sort af mennesker, som Black Friday er kendetegnende for.   

Herefter var der en lind strøm af kunder dagen igennem, og det var tydeligt at se, at der var blevet taget godt og grundigt fat på juleindkøbene.  

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: