FARSØ: I dag markerede Dorthe og Kjeld Sørensen skiftet fra YX Benzin til GO`ON.
Der var lang kø i Søndergade, da Go’On havde sat prisen ned på benzin.
Billstbutikken kan nu også tilbyde varm kaffe og ristede pølser. Forrest Jeanette Pedersen, medindehaver Dorthe Sørensen og bagerst Steffen Jensen.
På åbningsdagen var der udstillet disse flotte veteraner på tankstationen.
Hvordan kan det gøres bedre end at sætte prisen ned på benzin og diesel? Det gjorde de så med omkring 25 %.
Benzinen røg under de 11 kroner og diesel under de 10 kroner pr. liter. Dette trak mange bilister af huse. I de to timer tilbuddet varede, blev der pumpet omkring 5.000 liter benzin ud af de 3 nye GO`ON tanke.
Selvom nogle af bilisterne brummede over, at de ikke syntes det var specielt billigt, beholdt de dog deres plads i den ret lange kø, også selvom det venlige GO`ON servicepersonale gerne ville hjælpe dem ud af køen, så de kunne komme videre.
De to indehavere havde nemlig på dagen fået hjælp af fire GO`ON piger og mænd, der med stor service tog sig at de mange bilister, og hjalp dem ved de nye benzinstandere. Dermed kunne Dorte og Kjeld Sørensen i stedet bruge tiden på kunderne på pladsen og i forretningen.
Også vaskehallen var fuldt belagt, vaskebørstene snurrede lystigt både lørdag og søndag. Bilerne stod i kø. Det lykkedes at klemme over 150 biler gennem hallen, hvor alle kunne nyde en luksusvask med masser af skum, vand, voks og tørring til blot en ti`er pr. køretøj.
Bilistbutikken er også lavet om, og nye varegrupper er kommet på hylderne. Man kan f.eks. nu også få varm kaffe og ristede pølser med brød.
Der er ingen hemmelighed at Kjeld Sørensen har en blødt hjerte hvad angår veteranbiler. I dagens anledning kom ligesindede og hjalp ham med at markere dagen. En lang kortege af veteranbiler tog en tur gennem byen, og parkerede bagefter på pladsen ved tankstationen, så alle kunne beundre de mange flotte biler. Kjeld kvitterede med varm kaffe i det temmeligt kolde lørdagsvejr.