FARSØ: Nordjyllands Politi var mandag formiddag i tidsrummet fra kl. 09.00-11.00 massivt tilstede i Farsø – også med bevæbnet Politi.
De holdt til i den centrale del af Søndergade, hvor der blev foretaget ransagning af et hus.
En 25 årig mand blev anholdt i sagen, der drejer sig om mulige trusler og besiddelse af et luftgevær.
Netop besiddelsen af våben, gjorde at Politiet valgte at standse trafikken i hovedgaden og holde folk væk fra de omkringliggende butikker og klinikker, mens ransagningen fandt sted.
Politiet oplyser, at der ikke er blevet afholdt et grundlovsforhør i sagen og den anholdte er løsladt efterfølgende