Behov for proaktiv landsbypolitik

Af: Søren Dolmer, Radikale Venstre, Spidskandidat Vesthimmerland, Viborgvej 69A, Stistrup

I den kommende byrådsperiode vil Radikale i Vesthimmerland arbejde intensivt for at vi får udarbejdet en proaktiv landsbypolitik. En politik hvis formål skal være at danne gode rammer for ny bosætning og udvikling af alle landsbyer i Vesthimmerland. Det bliver ikke nogen let opgave, men vil kræve at alle gode kræfter bidrager og at vi i byrådet samtidig tør satse og investere i landsbyerne i Vesthimmerland.

Radikale i Vesthimmerland mener at en sådan politik som minimum skal indebærer at:

De tilbageværende mindre folkeskoler bibeholdes og udvikles, eventuelt med særlige profiler indenfor f.eks. musik, bevægelse, udeundervisning mv., som kan tiltrække og fastholde en bestemt målgruppe af elever.

Kultur- og fritidsområdet skal fortsat prioriteres meget højt i Vesthimmerland. Det er ikke mindst foreningslivets fortjeneste at sammenhængskraften og fællesskabet bibeholdes og udvikles i landsbyerne såvel som i de større byer i Vesthimmerland.

Landsbyudvalget skal have tilførte ressourcer, således at der bliver reel økonomisk muligt at støtte op om de gode ideer som opstå lokalt.

Der satses offensivt på nybyggeri i landsbyer som f.eks. Hvalpsund som med byens kystnære beliggenhed har et særligt potentiale.

Alle borgere i kommunen skal have adgang til fibernet for en overskuelig pris.

Den grønne omstilling i landbruget skal fremmes f.eks. ved at store økonomisk nødlidende konventionelle landbrug omlægges til flere mindre økologiske landbrug.

Alle kommunale køkkener forpligtes på at bruge lokale økologiske råvarer.

Vi i Vesthimmerland skal tage initiativ til – i samarbejde med andre kommuner i ”vandkanten” – at lægge maksimalt politisk pres på Christiansborg. Der er behov for lovændringer, som gør det muligt at få finansieret et hus med realkreditlån også udenfor de 4 største byer i Vesthimmerland.

Ovennævnte punkter og sikkert flere skal følges aktivt op med en markedsføring af det trygge og naturskønne Vesthimmerland. Ambitionen er at vi skal være Nordjyllands bosætningskommune nr. 1

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.