Beachtown mødtes til fest – FOTOS

STRANDBY: Festugen i Strandby er veloverstået og velgennemført med god opbakning fra Strandby og omegn både i festlig og sportslig forstand.

Det var ligesom de foregående år Strandby IF og Strandby Borgerforening der havde fordelt programpunkterne mellem sig.

Men med Strandby Stadions indbydende græs lige foran sig skulle der selvfølgelig også spilles fodbold.

Onsdag aften blev der lagt ud med Oldboys fodbold. Fem hold stillede til start og der blev spillet efter målscore og det blev til Strandbys fordel på hjemmebane, der løb med sejren.

Onsdag aften var der start i kortspilsturneringen ”Fedtmule”. Fem gik videre til finaleaftenen fredag, hvor Peter Overgaard Kristensen blev vinder. 

Torsdag aften stod borgerforeningen bag gåbanko som havde 25-30 deltagere. I alt blev 60 bankoplader benyttet på den 2,5 km lange rute gennem Strandby.    

Herefter var der inviteret til grillmad i teltet, hvilket rigtig mange familier benyttede sig. 80 personer mødte op. Der var heller ingen grund til at blive væk for der arrangeret håndbold på storskærm i teltet. Det samme var tilfældet fredag aften, hvor teltet igen var næsten fyldt til håndboldkamp.     

Henning Andersen stod igen bag en interessant udstilling. Denne gang med konfirmand- og klassebilleder samt andre lokale billeder fra Strandby og omegn. Udstillingen havde over 300 besøgende.

Torsdag aften var der også mulighed for at se Henning Andersens udstilling med konfirmand og klassebilleder samt andre lokale billeder i Strandby Hallens cafeteria.
Udstillingen som også kunne ses fredag og lørdag var særdeles velbesøgt. Henning Andersen vurderer over 300 besøgende – alle med relation til Strandby, og langt de fleste fandt sig selv på et eller flere af billederne. Han var selv tilstede når udstillingen var åben og kunne svare eller få svar på de spørgsmål der var.

Fredag stod der igen fodbold på programmet og heldig stoppede den kraftige regn inden kampstart.

Først blev der spillet 3 træningskampe i serie 5. Resultaterne blev: Strandby IF-Farsø-Ullits IK 3-2, Fjelsø/Gedsted FF – Farsø-Ullits IK 1-1 og Strandby IF- Fjelsø/Gedsted FF 1-0.

Herefter blev sæsonens første turneringskamp i serie 3 mellem hjemmeholdet Strandby IF og Gundersted IF spillet. Det blev en decideret afklapsning. Gundersted vandt 10-0 over Strandby.  

Måske Strandby snart opretter kroket som et nyt tilbud i Strandby. Til festugen blev der i hvert fald mulighed for at prøve spillet og blive sat ind i reglerne.

Lørdag var der mere ”bold”. Der blev spillet enkelte kampe på floorball banen, men der var mere interesse for kroket. Vognsild Kroket Klub var inviteret til Strandby for at instruere og lede turneringen. 5 hold, par og individualister stillede op og blev guidet rundt på banen og instrueret af Susanne Jensen fra Vognsild Kroket Klub, der selv er dygtig turneringsspiller. Hun har været i Strandby før for at instruere, og håbet er at Strandby har lyst til at starte kroket op, ligesom Strandby i forvejen spiller petanque, floorball, volleyball og selvfølgelig fodbold. Som hun fortalte, så kræver kroket kun et græsareal på 20×30 og lidt udstyr, så er man i gang.          

Kroketturneringen blev vundet af Bjarne ”Pedel” som solist og Benny og Jakob som hold. 

Festugen bød naturligvis på fodbold. Her ses veterankampen lørdag eftermiddag mellem gamle SIF’ere og Viborg B67

Herefter dukkede fodboldspillere fra Viborg B67 op for at spille en veteran hyggekamp mod gamle SIF’ere.

Lørdag eftermiddag strømmede det igen til Strandby Festuge med gæster. Denne gang til det populære kagebord

Festugen sluttede af med 98 spisende til pattegris. Flere kom til senere, hvor der også var mulighed for en swingom til orkestret Devotion. 

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: