STRANDBY: Festugen i Strandby er veloverstået og velgennemført med god opbakning fra Strandby og omegn i både festlig og sportslig forstand.
Det var Strandby IF og Strandby Borgerforening der havde fordelt programpunkterne imellem sig. Derfor også navneskiftet fra Idrætsuge til festuge, for alle skulle være en del af festen.
Men med Strandby Stadions indbydende græs lige foran sig, skulle der selvfølgelig også spilles fodbold.
Tirsdag aften havde Strandby IF inviteret naboklubbernes oldboyshold til Beach Town Arena. Opgørene stod mellem V. Hornum, Aars, Haubro, Løgstør, Farsø og Strandby. I finale endte Farsø og Løgstør, hvor Løgstør til sidst løb af med sejren.
Onsdag aften spillede Strandby IF’s nyoprykkede Serie 3 hold træningskampe mod B52 Aalborg og Aars IK. Det var for at være klar til sæsonens første turneringskamp, der fredag aften blev spillet på hjemmebane mod Møldrup/Tostrup IF. Denne kamp blev dog en kedelig affære for Strandby IF, som i 2/3 dele af kampen ikke kom i nærheden af modstandernes mål. Dette afspejlede sig da også tydeligt på slutresultatet 1-5 til Strandby IF, som måtte se sig udkæmpet af et bedre hold, der tidligere har spillet i serie 2. Strandbys enlige mål blev headet i nettet af Mike Bunde.
Forud for tuneringskampen havde Strandbys damer inviteret to hold fra Aars IK til Strandby. Aars IK løb af med sejren.
I familiefodboldturneringen lørdag formiddag stillede fire familier til start. Det blev familien Bunde der vandt turneringen.
Og sidst – men ikke mindst spillede Ankers Stjerner, traditionen tro, en opvisningsfodboldkamp lørdag eftermiddag.
Også andre aktiviteter
Men festugen bød også andre mindre fysisk krævende aktiviteter og ikke mindst hygge. Blandt 10 deltagere blev vinder af kortspilsturneringen Fedtmule Tonny Bach. Fedtmuleturneringen udspillede sig over to aftener. Også en FIFA-turnering spillet på Playstation4 blev spillet fredag aften. Denne turnering havde 10 deltagere.
Populære nyheder
Torsdag aften fandt årets første nyhed sted nemlig bobspil. Her kunne man få lov at øve sig inden finale fredag aften der stod mellem 8 deltagere, hvor Michael fra Grønnegade vandt.
Vilde med krocket
En anden nyhed var krocket fredag aften, hvor 6 hold stillede op; Vestergade, Løgstørvej, Grønnegade, Egevej, Viborgvej og Farsøvej.
De mange deltagere betød at pladsen ved bålhytten ved Strandby Hallen blev skiftet ud med de nyanlagte fodboldtræningsbaner. Krocketspillet var nyt for deltagerne så derfor var godt med hjælpen fra Vognsild Krocketklub, der velvilligt introducerede Strandby borgerne for spillet, som havde deltagere i alle aldre. Det var Løgstørvej der vandt turneringen.
En anden nyhed var også Bazookaskydning. Et pladsrør monteret med eleastik og kosteskaft til at skyde golfkugler ud med vakte morskab. Det samme gjorde sidste års nyhed cykelringridningen med deltagelse af såvel børn som vognsne torsdag aften. Her blev Henning Konnerup vinder.
Også gåbanko med en tur gennem Strandby på 2,3 km blev gennemført med 35 deltagere, der spillede på 48 plader.
Grundet det meget regnfulde vejr lørdag eftermiddag blev dysten ”Kapsejlads” på Beach Town arena aflyst. Denne dyst vil til gengæld blive genoptaget på næste års program.
Mange børn deltog i famliedysterne men de havde også deres eget børnehjørne med snobrødsbagning, skumfiduser, farvelægning af sten og tegninger.
God opbakning trods masser af regn
Torsdag aften deltog 120 til grillaften, hvilket ikke er så mange som sidste år. Det samme var tilfældet til teltfesten lørdag aften med 65 til spisning. Til gengæld dukkede mange op efterfølgende, heriblandt mange unge mennesker tilknyttet Strandby eller fodbolden i Strandby.
Stine Dinesen fra Strandby Festuge er godt tilfreds. Vi må indrømme at det meget regnfulde vejr spillede ind, men heldigvis holdt det tørt fredag, hvor festugen havde flest programpunkter.
Jeg ser også tilbage på Krocket som en turnering som absolut bør gentages, gør Stine Dinesen op.