Bamseven kom til Gedsted Børnehus

GEDSTED: Det startede med at der kom et brev!

I brevet stod der at ”Bamseven” ville komme på besøg, og han ville have gaver med. Hele morgenen kiggede børnene i Gedsted Børnehus spændt ud af vinduet. Nogle beskrev hvordan de havde ”sommerfugle i maven” og andre hvordan de glædede sig til at give ham en krammer.  

Endelig kom Børnehusets serviceleder, Thomas med en kæmpe pakke, der var blevet leveret. For at åbne pakken, skulle Bamserimet siges. Og ud kom Bamseven og gav krammere til alle børn. 

Så skulle der danses til Bamsevens hoppesang, inden der kunne deles gaver ud og til sidst kage. Bamseven måtte skynde sig videre, så der blev sagt pænt tak for gaverne og vinket farvel.  

Bamseven er en del af programmet ”Fri for mobberi” der er et projekt lavet af Mary Fonden og Red barnet.

I det næste stykke tid skal Børnehuset arbejde intensivt med ”Fri for mobberi” til det bliver en fast del af hverdagen.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: