test

Bagagerumssalget starter på lørdag

FARSØ: Selvom vi kun har maj, så kan sommerdillen med de gode handler med brugte sager ikke længere holdes tilbage. Derfor starter Farsøs populære bagagerumssalg på lørdag.

Sæsonen for bagagerumssalget kører – efter ønske fra de private sælgere, de næste mange lørdage frem  

-Vi har godt gang i salget, og derfor glæder det os at Farsø Handelsstandsforening – der er arrangør, bakker os op, siger Simoni Rask, som selv er trofast sælger på bagagerumssalget.

Simoni Rask har derfor også igen i år fået opgaven med at være pladsbestyrer.

-En opgave som ikke kræver det store, for vi kender bagagerumsarealet og hvilke regler der gælder, siger Simoni Rask.         

Bagagerumssalget er for private der har ting og sager liggende på lofter, i garager og kældre m.v., og som er ting og sager de egentlig gerne vil af med. Bagagerumssalget etableres ligesom de foregående år på p-pladsen foran den kommunale administrationsbygning i Farsø (Frederik IX’s Plads) og finder altså sted hver lørdag fra kl. 8.00 til 13.30.  

Her kan man fylde bagagerummet, slå klappen op og så ellers få gang i salget. Man kan selvfølgelig også vælge bare at dukke op uden varer, og se om der skulle være noget man er interesseret i at købe.

Der har ofte været op til 75 bagagerumssælgere på nogle af lørdagene med bagagerumssalget og mange hundrede mennesker er kommet forbi for at gøre en god handel.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: