Bagagerumssalget har 25 års jubilæum og det markeres på lørdag ved sæsonstart

FARSØ: En sommertradition med masser af handel, hygge og møder mellem lokale og turister kan i år fejre et flot jubilæum. Bagagerumssalget i Farsø fylder nemlig 25 år, og det markeres på lørdag, når årets første bagagerumssalg finder sted.

På initiativ fra den lokale brugsuddeler
Det populære bagagerumssalg blev første gang afholdt den 7. juli 2001 efter initiativ fra daværende bestyrelsesmedlem i Farsø Handelsstandsforening og uddeler i SuperBrugsen Farsø, Hans Kaldahl. Han havde fået inspirationen fra Nibe, hvor et lignende arrangement blev afholdt på butikkens parkeringsplads.

Handelsstandsforeningen skulle overbevises
De øvrige medlemmer i bestyrelsen var ikke begejstrede for ideen, at man som handelsstandsforening skulle bakke op om brugt salg. Hans Kaldahl overbeviste dog handelsstandsforeningen at bagagerumssalget kunne trække rigtig mange kunder til Farsø, der også ville handle i butikkerne. Han fik ret,

En succes fra start af
Mens det første bagagerumssalg i Nibe samlede omkring 10 sælgere, skulle konceptet hurtigt vise sig at blive en langt større succes i Farsø – en ren sommerdille, ikke mindst på grund af områdets mange sommergæster.

Der var premiere på Bagagerumssalget den 7. juli 2001. Her kan der i Farsø Avis læses: – I lørdags, hvor bagagerumssalget havde premiere, havde en 20 private stande slået sig ned på p-pladsen ved Farsø Rådhuscenter. Bagagerum, trailere, klapborde og den bare asfalt blev brugt til at udstille de fine effekter. Der blev solgt porcelæn, puder, rulleskøjter, bøger og pedaltraktorer, men ikke til enhver pris, man er vel en handelsmand!

I Farsø Avis den 25. juli 2001 kan man igen læse om bagagerumssalget: – Sommerens lørdagsaktivitet på p-pladsen ved Farsø Rådhuscenter, bagagerumssalget, er blevet en stor succes. Hver lørdag formiddag tager mange opstilling med mange gode ting fra pulterkammeret, og endnu flere kommer og gør en god handel. Det er et broget skue med alt fra Anders And blade til brugt tøj og pyntegenstande. Stemningen er livlig og fører tanken hen på en sydlandsk bazar, men alle hygger sig.

Flyttede til anden plads efter 2 år
De første år blev bagagerumssalget afholdt på den øverste del af parkeringspladsen ved Farsø Rådhuscenter. Men da centret i 2003 blev udvidet, blev bagagerumssalget flyttet til parkeringspladserne foran Rådhuset på Frederik IX’s Plads, hvor det fortsat finder sted i dag.

Bagagerumssalget flyttede senere til p-pladsen foran Farsø Rådhus, hvor det også holder til i dag.

En fast sommertradition
Her har bagagerumssalget udviklet sig til en fast sommertradition med stor opbakning fra både lokale og turister. På gode sommerlørdage er det ikke usædvanligt med op mod 80 stande, og området omkring stier og grønne arealer bliver også taget i brug.

Det er ikke ualmindeligt at over 80 sælgere dukker op og fylder pladsen – og mere til.
Sælgere kan både være voksne og børn. Her har to friske drenge besluttet at der skal sælges nyopgravede kartofler på bagagerumssalget

I handelsstandsforeningsregi, indgår Bagagerumssalget i de populære Hot Sommer aktiviteter i Farsø, der i øvrigt har 25 års jubilæum om 2 år.

Egen pladsbestyrer
I 2018 overtog den faste sælger Simoni Rask rollen som pladsbestyrer efter Flagkorpset. Han sørger fortsat for skiltning og fordeling af pladser til de mange sælgere. Samtidig blev sæsonen udvidet betydeligt til 15 lørdage, så bagagerumssalget nu strækker sig fra midten af maj til slutningen af august.

Simoni Rask har været pladsbestyrer for bagagerumssalget siden 2018

Byder på lidt af hvert
Markedet byder på lidt af hvert. Her sælges genbrugsguld fra lofter, garager og pulterkamre, overskudsplanter fra haven og legetøj, som børnene er vokset fra. Fælles for varerne er, at de får nyt liv hos nye ejere.

Jubilæumsstemning med jubilæumskage
Jubilæet fejres lørdag i forbindelse med sæsonstarten. Fra klokken 10 serveres der jubilæumskage, kaffe og saft ved vandkunsten på pladsen – så længe lager haves. Der vil samtidig være flag og jubilæumsstemning på pladsen.

Vejrudsigten lover desuden flot handelsvejr, og meget tyder derfor på, at årets første bagagerumssalg bliver godt besøgt af både sælgere og købere.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.