Badmintonspillere fra Vester Hornum deltog i landsmesterskabet

VESTER HORNUM: I denne weekend var der landsmesterskaber i badminton i Fredericia.

De 8 spillere fra Vester Hornum badmintonklub, som deltog i Landmesterskabet i Fredericia, hjemtog – meget flot, 4 sølvmedaljer og en bronzemedalje

8 spillere fra Vester Hornum Badmintonklub drog tidlig lørdag morgen til Fredericia for at spille badminton og alle klarede sig utrolig flot.

Laura Bæk blev puljevinder i B – rækken, men måtte derefter se sig besejret. Det samme skete for Katrine Jakobsen i C-rækken. I D-rækken vandt Rune Thomsen, Anders Lemvig, Nicolaj Lemvig, Simone Christensen, Mille Jørgensen og Anne Markvad alle kampe.

Simone Christensen nåede helt frem til finalen og vandt her sølvmedalje. Rune Thomsen tabte i semifinalen og fik en bronzemedalje. I double vandt Katrine Jakobsen sølvmedalje sammen med sin makker Kia fra Klokkerholm og endelig vandt Mille Jørgensen og Simone Christensen sølvmedalje i double D-rækken.

En stor weekend for Vester Hornum Badmintonklub, først med klubmesterskaber fredag og så 8 seje spillere med 4 sølvmedaljer og en bronzemedalje fra landsmesterskabet. – Som formand for sådan en klub, er man rigtig stolt, lyder det fra Jytte Jensen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: