FARSØ: Det er gået ingen ubemærket hen, at vi i onsdags blev ramt at denne vinters første kraftige snefald og snestorm.
Det gik desværre også ud over omdelingen af Farsø Avis.
Det gik godt den første del af onsdagen, indtil at veje og fortove blev så ufremkommelige at buddene ikke kunne nå frem hverken i bil eller til fods. Derfor blev omdelingen indstillet.
Mange modtog derfor først avisen fredag, hvor det igen var muligt at komme frem. Desværre blev to ruter først omdelt endnu senere.
Det er heldigvis meget sjældent at vintervejret spænder ben for avisomdelingen – for avisen skal ud!
Hvis avisen bliver forsinket, kan vi anbefale at læse den elektroniske udgave af Farsø Avis på www.farsoavis.dk . Her er den nye avis altid at finde fra tirsdag aften kl. 18.00