At bo og leve i Farsø – FOTOS

FARSØ: I øjeblikket skyder Aars Boligforenings første projekt i Farsø op på ”Morten Nielsen Grunden” i Farsø midtby.

Det var derfor også meget nærliggende for Aars Boligforening og EDC Farsø at byde ind på kulturugen for en stor del af kulturen er at bo og leve godt.  

30 personer mødte op til arrangementet i Thit Salen i Dronning Ingrid Hallerne. Størstedelen af de fremmødte havde interesse i at høre netop om projektet ”Mortensgade Farsø C”, selvom boligforeningen også kom kort ind på deres øvrige projekter i kommunen.  

Boligforeningens nye direktør Brian Larsen, der tiltrådte i november sidste år og afløste Jens Damgaard, der var med til at sætte projektet i gang i Farsø, fortalte om projektet.  

Et projekt på i at 45 boliger, hvoraf de 24 første – som netop nu er ved at blive opført som 1 etape, vil stå helt klar 1. marts 2020. De første boliger vil sandsynligvis stå klar til indflytning et par måneder før.  

Brian Larsen kunne fortælle, at der lige nu er lagt reservation ind på halvdelen af boligerne, der alle bliver 3. vær. lejligheder på 97m2., fordelt på tre etager.  

Alle boliger er ens, har gode altaner og mod vest er der et fælles grønt område som bliver skærmet godt fra det foranliggende tankanlæg. På den måde ligger bygningerne godt tilbagetrukket fra hovedgaden, hvilket betyder mindre trafikstøj.     

-Hver uge har vi interesserede der kigger ind til os for at få præsenteret projektet. Og det skal I endelig blive ved med, lød opfordringen fra Brian Larsen, inden han fortalte om fordelene ved at bo i lejebolig frem for ejerbolig.  

Ejendomsmægler Casper Ilsø Vinther fra EDC Farsø tog herefter over for at fortælle om boligmarkedet i Farsø. Hussalget går rigtig godt. Mange bliver skrevet op og er klar til at købe.  

Det gode råd fra ejendomsmægleren lød derfor. – Hvis man er interesseret i at flytte i lejebolig, så meld ud i god tid at man interesseret i at sælge sin ejerbolig. Planlægning er en god ting, og som regel kan overtagelse aftales individuelt. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: