Årets Krøldrup 2011

FARSØ: I forbindelse med Farsø-Ullits IK efterårsafslutning for de ældste ungdomsspillere, blev prisen som Årets Krøldrup 2011 uddelt.

Gustav Ledet Ditlev (tv) får overrakt det synlige bevis på titlen, en jakke, af Årets Krøldrup 2009; Magnus Bojer

Prisen, der i 2007 afløste prisen Årets Ungdomsspiller, gives som en anerkendelse til en ungdomsspiller i FUIK, der yder mere end der forventes af en spiller – dvs. en spiller der er hjælpsom, parat til at yde en indsats, når det er påkrævet, som tilbyder sin hjælp, som er en god kammerat og en person der kan opfattes som rollemodellen for sine jævnaldrende og ikke mindst for de yngre spillere. Men også en spiller, som de ældre spillere, trænere og ledere kan sige god for. Ganske som Per Krøldrup, som prisen er opkaldt efter,  i sin tid, var en rollemodel for sine jævnaldrende.

Titlen som Årets Krøldrup 2011 gik til Gustav Ledet Ditlev, som på billedet får overrakt det synlige bevis på titlen, en jakke, af Årets Krøldrup 2009; Magnus Bojer.

– I år går prisen ”Årets Krøldrup” til en spiller, der på trods af han kun lige er fyldt 15 – er i gang med sin 10. sæson som aktiv spiller og sin 5. sæson som børnefodboldtræner i klubben, indledte formand Kim Nyby hædringen, og fortsatte: – Årets Krøldrup er en spiller der altid er til rådighed som dommer, bolddreng, træner på fodboldskole, hjælper med praktiske ting og meget andet – faktisk er det oftest kun egne kampe for FUIK og nu Vesthimmerland FC, der kan få ham til at melde fra, når klubben kalder. Der er også tale om en spiller der gennem alle årene har haft et stabilt fremmøde til egne træninger og kampe – ligesom der er tale om en spiller der har taget den nye udfordring, som Vesthimmerland FC er, op – og fortsætter sit stabile fremmøde ti træning og kamp.

Gustav er derfor en værdig modtager af titlen Årets Krøldrup 2011.

FAKTA
Årets Krøldrup afløste i 2007 Årets Ungdomsspiller
Prisen uddeles af FUIK’s bestyrelse hvert andet år.
Prisen er uddelt 3 gange:
2007 – Frederik Bak Poulsen
2009 – Magnus Bojer
2011 – Gustav Ledet Ditlev

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: