Arbejdet med udvidelsen af populær legeplads er godt i gang

HVALPSUND: Legepladen på Havnepladsen i Hvalpsund er udvidet flere gange – og i sidste måned påbegyndte arbejdet med at udvide den igen.    

Udvidelsen betyder at legepladsen nu bliver til en bevægelsespark og bliver et samlingssted for familier med små- og større børn.    

Udvidelsen af en del af områdefornyelsen i Hvalpsund og udarbejdet og udviklet i samarbejde med borgere og Hvalpsund Borgerforening.

Udvidelsen af legepladsen koster i alt 863.000. Pengene kommer fra Lokale og Anlægsfonden og Landdistriktspuljen ligesom Hvalpsund Borgerforening og Vesthimmerlands Kommune har spædet til.

Der har været arbejdet på udvidelsen af legepladsen længe – faktisk så længe, at borgerforeningen har haft et klatretårn til ”parken” på lager i et stykke tid.

Flere firmaer har budt ind med en løsning til bevægelsesparken, og det er firmaet Kompan som har ramt bedst med deres løsning, der samtidig også har kunnet holdes indenfor budgettet.Legepladser er nemlig dyre at etablere, da de er forbundet med mange sikkerhedsanordninger af hensyn til børnene. Samtidig har arbejdsgruppen også lagt stor vægt på bæredygtige og holdbare materialer så vedligeholdelseskontoen kan holdes nede.

Sådan ser tegningen ud for den ny bevægelsespark på Havnepladsen i Hvalpsund. Den er en udvidelse af den eksisterende legeplads som ikke er indtegnet.

Legeredskaberne lægger især op til at børnene kan udforske deres fin- og grovmotorik mens de leger. Det vil sige at der kan klatres, hoppes og balanceres.

Her anlægges området med klatretårn, karruseller og drejekar.

Det der vil lægge størst opsigt er det 6,5 meter høje legetårn med rutsjebane og udsigt, men også hoppeområdet med den blå gummibelægning ”med fisk”, der henleder tankerne på fjorden.      

Her anlægges hoppeområdet

   

Desuden er der parkouranlæg, to forskellige karruseller og drejekar. For små børn er der 3 jumpers, fjeddervipper, motoriktårn og legepaneler.

Dette er nye legeredskaber foruden dem der i forvejen findes på den eksisterende legeplads. Multibanen forbliver også ligesom de tilbageblivende grønne arealer kan bruges til rundbold, kongespil og anden fri leg. 

Her laves der opholdsareal

De grønne volde omkring bevægelsesparken er til ophold tæt ved legen og man kan f.eks. nyde sin medbragte madpakke og kaffe.

Udgravning til faldunderlag er gået i gang. Opbygningen af selve bevægelsesparken forventes at gå i gang lige efter påske.  

Hele anlægget forventes at stå klar i uge 16 med indvielse den 29. maj.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: