VESTHIMMERLAND: Selvom forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune for et år siden lagde op til at reducere antallet af afstemningssteder i Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med Kommunalvalget 2025, så afviste Økonomiudvalget forslaget.
Baggrunden for forslaget om færre afstemningssteder kom sig af problemer med at finde tilstrækkelig med valgtilforordnede (bemanding) til de 14 afstemningssteder ved de seneste valg, ligesom der skulle findes ekstra økonomi til at gøre alle afstemningssteder digitale i.f.m. kommunalvalget 2025. Ved seneste valg var det kun kommunens fire største afstemningssteder i Aars, Farsø, Løgstør og Aalestrup der var digitale.
/cf



