Anlægget i Ullits skal være ”Mødestedet”

ULLITS: Blandt de mange spændende projekter der er i gang i landsbyerne lige nu finder man projekt ”Mødestedet” i Ullits.

I Ullits ønsker man at skabe et nyt mødested.  Borgerne efterspørger faciliteter, der kan danne ramme om fællesspisning og andre lokale arrangementer.

I projektbeskrivelsen lyder det:

I områdefornyelsesprogrammet ’Vesthimmerlands – Udvikling i landdistrikterne 2.0’ fra 2024 blev der udarbejdet et forslag til ’Mødestedet’ med placering centralt i byen. Arbejdsgruppen har sidenhen ønsket at flytte mødestedet til Mindelunden i den nordlige del af byen, hvorfor der er udarbejdet et nyt forslag hertil. Mødestedet vil fortsat omfatte en grillhytte, shelters og toilet.

Med de faciliteter der ønskes etableret ved byens nye mødested, hhv. toilet, shelters og grillhytte, synes det oplagt at Mødestedet, foruden at være et lokalt samlingssted, også kan blive et godt pause- og overnatningssted for vandre- og cykelturister.

Der er allerede flere eksisterende vandre- og cykelruter i og omkring ådalen, som man med fordel vil kunne koble sig på og derfra byde turister ind i Ullits by.

Mindelunden omfatter et grønt areal på ca. 7.100 m2 med mange store og markante træer. I Mindelunden står også en genforeningssten, der blev rejst i 1921– et historisk mindesmærke i byen.

Fornyelsen tager afsæt i ønsket om at gøre parken og mødestedet endnu mere attraktivt, ved bl.a. at tilføre nye tidssvarende faciliteter.

Dette er KJØLHEDE arkitekters forslag til Mødestedet i Anlægget

Den nye grillhytte placeres i skovbrynet nær ankomststien i den sydlige del af Mindelunden. Toilet med vandpost placeres i umiddelbar nærhed hertil. I den nordlige del af Mindelunden placeres to nye shelters. Her kan bl.a. vandreturister søge ly for natten i rolige rammer.

Grillhytten designes som en åben pavillon med plads til grill, borde og bænke. I nær relation til grillhytten kan opsættes et off. toilet. Toilettet kan med fordel designes med inspiration fra grillhytten og shelters, der blender flot ind i naturen.

I den modsatte ende af Mindeluden etableres to shelters med plads til fire personer i hver.

Grillhytte og shelters er designet, så der er visuel sammenhæng mellem konstruktion og facadeelementer i træ.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.