ULLITS: Automekaniker Anders Madsen, Ullits, er stoppet som medejer af Farsø Autoteknik, for at hellige sig sin passion for racerbiler og motorsport.
Han fik sin interesse for drifting igennem venner, og har kørt på konkurrenceplan siden 2019, men det hele startede egentlig med motocross markræs på en mark udenfor Ullits.
Vil bygge specialbiler til ræs
Via drifting kommer han i et motorsportsmiljø, hvor det handler om racerbiler og specialbiler, og hvordan man enten ombygger dem eller bygger dem op.
Han kører både i ind- og udland, og her har han fundet ud af, at kun ganske få bygger specialbiler til ræs i Danmark.
-Jeg ser et marked i det her, særligt fordi kender meget til japanske motorer, siger Anders Madsen og fortsætter:
Jeg er fyldt 30 år, og vil derfor forfølge min drøm om at dyrke motorsporten mere og deltage i flere løb, men også at bruge mine mekanikerviden til at opbygge racerbiler og specialbiler for andre, altså med salg for øje. Jeg har selv bygget flere af mine egne racerbiler og har mit eget værksted i Ullits. Lige nu kører jeg selv en BMW med specialbygget 800 HK Toyota motor.
Jeg har erkendt, at Farsø Autoteknik, ikke er foreneligt med det at køre ræs i ind- og udland, samt min passion for mekaniske specialbiler. Men selvfølgelig skal jeg have et eller andet job ved siden af, for det koster penge at køre ræs.
7. sæson som motorsportskører
Anders Madsen starter nu sin 7. sæson indenfor drifting. Sæsonen vil være ekstra god hvis han kan få lov til at stille op til et stort stævne i Polen, hvor kun de 44 bedste kørere kan deltage.
Ellers er Anders Madsens hjemmebane mest Padborg Park, når der køres i Danmark. Ellers er der også løb i Norge, Sverige og i Tyskland på Nürnburgring
/cf
