Amazing cirkus på afrikansk

FARSØ: Det var en noget anderledes forestilling som Cirkus Dannebrog i år havde med til Farsø.

I aften var godt 300 børn og voksne bænket i det store cirkustelt på boldbanen ved Bakkegårdsvej.      

 

Forestillingen havde navnet Amazing Afrika og det bar den ganske forfriskende præg af. Mange afrikanske artister og naturligvis også dyr, som man forbinder med den afrikanske savanne boltrede sig i manegen i de godt to timer forestillingen varede.     

 

Grundet det afrikanske tema var der særligt fokus på det akrobatiske både hvad angik imponerende menneskepyramider på gulvet og trapeznumre oppe under teltdugen.     

 

Men også publikum indgik i årets forestilling. Cirkusklovnen, der også fungerede som pauseklovn imellem numrene i manegen, bevægede sig nemlig op på publikumspladserne for at finde sig hjælpere til sine små finurlige numre.    

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: