STRANDBY: Forrige weekends tøvejr skabte en skøjtebane på sportspladsen ved Strandby skole. Det betød, at eleverne spontant tog deres skøjter med i skole og morede sig vældigt i frikvartererne og om eftermiddagen i fritidsordningen.
Emma og Mathilde fra 2. klasse, der ses her i forgrunden, nød at kunne boltre sig på isen.