STRANDBY: I aften blev der virkelig julet på Strandby skole. Alle elever optrådte overfor en stuvende fyldt festsal med over 300 hundrede fremmødte.
Musiklærer Tina Boysen har den seneste måned haft travlt med at øve med alle klasser på skolen, så selv de yngste elever havde fået lært at spille både bas, keyboard og trommer til julesangene.
Strandhuset fremførte ”Rudolf med den røde tud”. Bh. Kl., 1. kl., midi og mini ”Nissen sad på loftet” og ”Kom lad os fælde et juletræ”. 2., 3. klasse og midi ”Nu er julen kommet” og ”Marias vuggesang”. 5. kl. stod for et julepotpourri, mens 6. kl. stod for luciaoptoget.
Bag adventsfesten stod forældreforeningen, som hver år lader overskuddet fra adventsfesten gå til lejrskoler.