TREND: ”Med afsæt i klassikeren ”Richard d. III.” sætter Teatergrad spot på forholdene i overklassen og magteliten i Danmark anno 2025
Den magtfulde danske elite består af 423 mennesker, og overraskende få af dem er folkevalgte politikere. Men hvordan opererer de, hvilken indflydelse har de på dit liv, og hvor stor er forskellen egentlig mellem nutidens magtspil og Shakespeares drama fra 1600-tallet?”
Sådan står der i Teater Vesthimmerlands program om næste forestilling på Vitskøl Kloster i næste uge.
-Hvordan kunne vi i teaterforeningen være så forudseende om aktualiteten af emnet?, spørger formand Karen Margrethe Eriksen og svarer selv på spørgsmålet.
Sidste tirsdag offentliggjorde ”Altinget” nemlig en kortlægning af den danske magtelite, lobbyisters baggrund m.m. Det viser sig, at over 40 % af lobbyisterne har en baggrund i embedsværket enten i en styrelse eller i et ministerium. Er det, fordi de ved noget om, hvordan politikere skal takles?
Tænker vi borgere ikke tit, – efter en politisk beslutning: ”Nå, der er nok nogen, der har lavet god lobbyvirksomhed her”?
Til min store overraskelse er undersøgelsen bestilt af et politisk flertal i folketinget. Er det fordi de vil gøre noget ved det?, siger Karen Margrethe Eriksen.
Men kom og oplev et tidsaktuel tema, håndteret af et professionelt turnéteater, nemlig vores nære venner i Teatergrad, som på vores opfordring skabte forestillingen om Johannes og Thit Jensen. Men nu med en Shakespeare inspireret forestilling om magteliten år 2025.

