Aftenskole har nedlagt sig selv

FARSØ: Den startede som Himmerlands Husholdningsforening. I 1995 skifter den navn til Familie og Samfund. 

I år 2000 lægges afdelingerne af Familie & Samfund i Farsø, Strandby, Ullits og V. Hornum sig sammen til en enhed, men nogle af kurserne afholdes fortsat i lokalafdelingerne.

Som aftenskole har Familie & Samfund været kendt for især sine kurser i knipling, men gennem årene har der også været syning, bevægelse og mange andre kurser, der især har henvendt sig til kvinder. Selvom deltagergebyret har været lavt i forhold til andre aftenskoler, så har antallet af kurser og kursister været færre de seneste år.

Ida Ravn Hansen har i mange år været aftenskolens leder og kasserer.

-Vi er efterhånden ved at være nogle halvgamle piger og flere falder fra, så grundlaget for aftenskolen er år efter år blevet mindre. Foreningen og aktiviteterne har haft sin tid. Vi besluttede derfor på den seneste generalforsamling i juni måned, hvor i øvrigt kun bestyrelsen var mødt frem, at nedlægge foreningen og dermed aftenskolen., fortæller Ida Ravn Hansen.

Ifølge foreningens vedtægter skal likvid beholdning bruges til almen-nyttige formål. Derfor blev det på generalforsamlingen besluttet, at spejderne i Farsø og Ullits skulle have de tilbageværende midler.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.