Ældreråd samlede plejecentre til dialog og inspiration

FARSØ: Der var godt fremmøde, da Vesthimmerlands Ældreråd i sidste uge inviterede til arrangement på Plejecenter Højgården.

Bruger- og Pårørenderåd, venneforeninger samt ledere og medarbejdere fra kommunens plejecentre var samlet til en eftermiddag med fokus på dialog, vidensdeling og samarbejde.

De nye sundhedsopgaver
Eftermiddagen blev indledt af Lars Andresen, medlem af Sundhedsråd Limfjorden og formand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

Han fortalte om Sundhedsråd Limfjorden, som er et tværkommunalt samarbejde mellem kommuner og regionen omkring Limfjorden. Rådet skal blandt andet koordinere sundhedsindsatser og være med til at udvikle fælles løsninger på tværs.

Lars Andresen, medlem af Sundhedsråd Limfjorden og formand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune fortalte om den nye opgavefordeling mellem region og kommune i den nye sundhedsreform

-Det var et godt og meget informativt indlæg, hvor de nye ændringer i opgaverne mellem Vesthimmerlands Kommune og regionen blev godt belyst, fortæller formand Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune, Søren Byrjalsen

Fokus på mennesker med demens
Efterfølgende satte ergoterapeut, underviser og udvikler inden for ældre- og demensområdet Mette Søndergård fokus på ”livsmuligheder”.

Hun fortalte blandt andet om betydningen af at kunne udfolde sig og have en meningsfuld hverdag – også når demens eller anden sygdom ændrer livsbetingelserne.

Oplægget havde særligt fokus på kommunikation, hverdagsliv, livshistorie og aktiviteter.

-Hun fortalte på en levende måde om mennesker med demens og om de udfordringer, der kan være i forbindelse med omgang og pleje, siger Søren Byrjalsen.

Vil gerne gentage arrangementet
Søren Byrjalsen havde dog håbet på, at oplægget ville give anledning til flere spørgsmål og mere debat blandt deltagerne.

Til gengæld var tilbagemeldingerne efter arrangementet positive.

-Der kom ingen efterfølgende spørgsmål, og det havde jeg faktisk håbet på. Men flere deltagere gav udtryk for, at det var et godt og informativt arrangement, som de også gerne vil inviteres til næste år, siger Søren Byrjalsen.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.