Æbler indtog Farsø Rådhuscenter

FARSØ: Æblehøsten er forbundet med efterår og forberedelser til en mørkere årstid, som også er en hyggelig årstid.

Derfor inviterede Farsø Rådhuscenter torsdag, fredag og lørdag til æblefest, hvor æblerne selvfølgelig havde en central rolle, men butikkerne diskede også op med ”tilbud med bid i”.

Torsdag blev alle kunder budt på en gratis pose æbler – og der var nok at dele ud af, da der var indkøbt 1.000 kilo af de velsmagende æbler og pærer af forskellige sorter.

Fredag havde Brovejens Frugtplantage indtaget Centertorvet med æbler, pærer, most og honning. Med sig havde de Levendegørelse fra Vesterbølle, som raspede og pressede æbler i en lind strøm, som til sidst endte som velsmagende gylden most i glas og dunke. Mens man ventede kunne man passende blive budt på en friskbagt æbleskive, som de tidligere butiksindehavere Pylle og Jens Peder Harbo stod for.

Lørdag havde Centertorvet besøg af køkkenpigelauget og snapselauget fra Herregården Hessel. Også her var æblerne naturligvis i fokus. Køkkenpigerne serverede en lækker æblesuppe med flødeskum på toppen, mens snapselauget havde medbragt flere forskellige udgaver af æblesnaps lavet på forskellige gamle danske æblesorter.      

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.