FARSØ: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn slår dørene op på lørdag i anledning af ”Arkivernes Dag”
hvor en flot udstilling fortæller den spændende historie om Torps Maskinværksted, startet i 1955 af Evald Torp på Brixvej i Farsø.
Udstillingen viser virksomhedens udvikling gennem 63 år, fra en lille virksomhed med 3 ansatte, til en stor produktions- og udviklingsvirksomhed med 240 medarbejdere – heraf 125 i Danmark – nærmere bestemt i Farsø.
TIME, som er firmanavnet i dag opbygger pt. ca. 175 lifte om året.
Lokalhistorisk Arkiv er flyttet i andre lokaler på Torvet 1 – nærmere bestemt fra 2. sal til stuen, så der er samtidig mulighed for at se de nye omgivelser.
Se annoncen for arrangementet her
I dag er TIME på verdensmarkedet med sine lifte, men stiller stadigvæk sin hjælp til rådighed i Farsø, hvis der er brugt for at komme i højden.