RANUM: – Vi er samme sted. Jeg kunne lige så godt være flyttet til Ranum, men Thise ligger tættere på min mor.
Sådan lød det med et smil fra tv-vært og designer Søren Vester, da han i sidste uge gæstede Landsby Topmødet i Ranum. Her fortalte han om udviklingen i sin egen hjemstavn, Thise på Salling, og delte ud af sine erfaringer med at skabe et stærkt lokalsamfund.
Budskabet var klart: Fællesskabet er landsbyens største kvalitet og det vigtigste grundlag for udvikling.
Fællesskabet skaber livskvalitet
Søren Vester understregede, at landsbyerne har noget helt særligt, som de større byer ikke på samme måde kan tilbyde.
– Fællesskabet er grundlaget for udvikling. Vi skal huske at fortælle, hvor godt vi har det, og at der er brug for alle, lød det blandt andet fra Søren Vester.
Han pegede på betydningen af at turde tage kontakt til hinanden og komme hinanden ved. I landsbyen hilser man på hinanden, man kender folk omkring sig, og hos købmanden ved man ofte, hvad der foregår.
Ifølge Søren Vester er livskvaliteten højere i landsbyerne, fordi fællesskabet er med til at modvirke ensomhed.
Thise viser, hvad fællesskab kan føre til
I Thise Sogn bor der omkring 270 mennesker, men ifølge Søren Vester opfører de sig, som om de er 3.000.
Et godt eksempel er den lokale købmand, som borgerne selv ejer. Her står uddeleren for arbejdet om formiddagen, mens frivillige tager over om eftermiddagen og sørger for lukkevagten.

Det viser, hvordan man med fælles ansvar og frivillige kræfter kan bevare vigtige funktioner i et lille lokalsamfund.
Søren Vester understregede samtidig, at udviklingen ikke må gå for hurtigt. Det er vigtigt at bygge videre på det, der allerede fungerer, og sørge for, at alle kan følge med.
Der skal være plads til nye ideer
Et andet vigtigt råd fra Søren Vester var, at landsbyerne skal turde tænke anderledes og ikke blot gentage de arrangementer, man altid har holdt. I Thise har borgerforeningen blandt andet valgt at rydde op i kalenderen. Der er eksempelvis ingen grund til at arrangere to eller tre Luciaoptog.
I stedet skal man tænke i nye former for aktiviteter og gerne bruge utraditionelle steder til arrangementerne. Det vigtigste er, at der er hygge, og at aktiviteterne skaber lyst til at mødes.
Han anbefalede også at tænke købmanden ind i arrangementerne og handle lokalt, så aktiviteterne samtidig er med til at støtte landsbyens egne tilbud.
Alle kan bidrage – og man må også sige fra
Ifølge Søren Vester skal alle have mulighed for at bidrage til fællesskabet, men det skal også være tilladt at ”trække det røde kort”, hvis man har brug for en pause.
– Der er ikke noget bedre end at blive spurgt, lød et af hans budskaber.
Han anbefalede blandt andet at arrangere uformelle sammenkomster, hvor man mødes over et måltid mad, hygger sig og derefter går hjem igen. Det behøver ikke altid være store fester og omfattende arrangementer. Det vigtigste er at skabe anledninger til at mødes.
Samtidig skal man være opmærksom på, om arrangementerne faktisk har opbakning. Hvis ingen kommer til en fest, er der ingen grund til at holde fast i den år efter år.
Nye tilflyttere skal også inviteres ind i fællesskabet. Her kan nye arrangementer og spændende temaer være med til at skabe naturlige mødesteder, hvor nye og gamle beboere lærer hinanden at kende.
Stop brokkeriet – og gør noget ved det
Søren Vesters afsluttende opfordring var, at landsbyerne skal turde sætte nye ting i gang og tage ansvar for deres egen udvikling.
Man skal ikke vente på, at andre kommer og skaber aktiviteterne. Hvis man ønsker et levende lokalsamfund, må man selv være med til at skabe det.
– Stop brok, og gør i stedet noget ved det, var et af hans klare budskaber.
Han opfordrede samtidig til at huske de mange positive tilkendegivelser frem for at hæfte sig ved de få negative.
For som Søren Vester understregede: Vi skal huske os selv på, at det er os selv, der skal gøre det. Og ikke mindst skal vi huske, at livskvaliteten herude er høj.
/cf
