HVALPSUND: For et par uger siden var et stormvejr med til at presse Limfjordens vand op langs Vesthimmerlands kyst. Ud over en forhøjet vandstand medførte den kraftige vestenvind også understrøm, som førte masser af fjordsand op på Hvalpsund Strand.

Selvom man gerne vil have sandstrand, så er det lige i overkanten. Sandet ligger højere end badeanlægget så vinterbaderne og andre har svært ved at nå ud til broerne. Det betyder også lavvande i selve badeanlægget, så vinterbaderne knap kan få kroppen under vandet, når de går i vandet fra badebroen.
Sandet er ikke bare at fjerne med en skovl, der skal en gravemaskine til.
/cf
