I denne uge går byudviklingen i gang på Kræn Spillemands Plads 

FARSØ: Hot Sommer i mandags blev det sidste arrangement på Kræn Spillemands Plads (græsarealet) i Farsø midtby i sin nuværende form. I denne uge rykker entreprenør HMC Byg og Anlæg A/S fra Løgstør ind på pladsen for at indrette det til et nyt grønt og indbydende byrum.

Snart forvandles Kræn Spillemands Plads til et nyt byrum, der også kan bruges til ophold ud over Hot Sommer.

Fra plads til indbydende byrum
Det skyldes, arealet er stort og åbent og ligger lige ud til hovedgadens trafik. Med den nye indretning, bliver Kræn Spillemands Plads afskærmet, brugbar med alkover med bænke til ophold, får smukke organiske bede samtidig med at der stadig er brugbart græs i midten.          

Arbejdet finder sted frem til uge 44. Herefter arbejdes der videre med andre elementer i Byudviklingsplanen for Farsø.  

Farsø Udvikling viste frem
I mandags til Hot Sommer kunne man tale med repræsentanter fra Farsø Udvikling, der kunne fortælle mere om de kommende projekter i byudviklingsplanen. De er med i de arbejdsgrupper, udsprunget af Farsø Udvikling, der sammen med Vesthimmerlands Kommune står bag de forskellige byudviklingsprojekter.

Søgningen til Farsø Udviklings bod var ikke overvældende, enten fordi det ophængte banner på pladsen viste det man behøvede at vide, og projektet på Kræn Spillemandsplads allerede er beskrevet flere gange i Farsø Avis.

I mandags kunne man møde repræsentanter fra Farsø Udvikling til Hot Sommer. Her ses Gert Hosbond og Per Torp, der kunne fortælle om byudviklingsplanerne for Farsø og i særdeleshed projektet på Kræn Spillemands Plads.

Som borger kan man nu se hvordan arbejder skrider frem i de kommende måneder og se det endelige resultat i uge 44. Inden da – i uge 40, vil Farsø Udvikling, på plancher i Farsø Rådhuscenter, vise de næste projekter i Farsøs byudviklingsplan.       

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.