HOT SOMMER: Også børnenes Hot Sommer

FARSØ: Børnene har virkelig noget at se frem til i forbindelse med Hot Sommer i Farsø.    

Gratis ansigtsmaling
På Centertorvet i Farsø Rådhuscenter bydes der – traditionen tro, på gratis ansigtsmaling. Det er lokale ML Ansigtsmaling fra Løgstør der forvandler børn til alt fra sommerfugle til superhelte. Forvent at der vil være kø ved ansigtsmalingen, selvom to ansigtsmalere vil være i gang.

Børnene kan heller ikke undgå at se hinkebanerne på centergangene, så det er bare at hinke imod hinanden.

Der er også særlige Hot Sommer foto vægge. Opfordringen lyder: Lav din egen ferie-fotohilsen fra Farsø, og fortæl andre hvad du har oplevet.

Farsø Rådhuscenter har også forskellige vippedyr rundt omkring i centret.

Besøg børnezonen med hoppeborg
I den afspærrede midtby er der etableret en udendørs børnezone på Kræn Spillemands Plads (græsset i midtbyen). Her vil der alle mandage være hoppeborg.

Børnezonen er placeret lige ved Streetfood og de opstillede borde og bænke, så forældre kan slå sig ned lige ved siden af, og holde øje med poderne.

Også streetfood til børn
Ligesom til de voksne vil der også være Streetfood til børn. Der kan anbefales fritter & nuggets, pizza eller en fransk hotdog. Som dessert måske en is. 

/cf

LÆS MERE OM HOT SOMMER – Vi sætter strøm (el) på Farsø HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.