Jul i juli på campingpladsen

STISTRUP: Juleaften er en tradition. Det er Jul i Juli, som i lørdags blev afholdt på Farsø Fjord Camping for 3. gang, også blevet. Lørdag dukkede 29 rødklædte julemænd, julekoner og deres julehjælpere op på campingpladsen for at få gæsterne på campingpladsen i julestemning – og det må siges at lykkes.

Juletur rundt på pladsen
Først tog delegationen en tur rundt på campingpladsen. Forrest kørte en juleudsmykket golfvogn og vogn fyldt med julestemte børn. Herefter fulgte de syngende og vinkende julemænd og koner.       

Man skulle næsten tro det var december, julemænd og koner var i deres es her 5 måneder inden juleaften.

Fastliggere har fundet på Jul i juli 
Lige efter vognen gik initiativtagerne til Jul i Juli, Julemand og Julekone – Henrik og Marianne Olsen fra Fjerritslev, der i over 30 år har været fastliggere på Farsø Fjord Camping. Ved forteltet skilter de sågar med deres interesse for jul. 

Det er fastliggerne på campingpladsen Marianne og Henrik Olsen fra Fjerritslev, der har taget initiativ til Jul i juli
De har sågar deres eget juleskilt ved forteltet

De er med i Dansk Julemandslaug ligesom de øvrige Julemænd og julekoner der deltog i Jul i juli på campingpladsen.

På landsplan er der i alt 80 medlemmer af julemandslauget, hvoraf de ca. 30 kommer fra Nordjylland. Så man kan godt sige, at julemændene har bedst hjemme i det nordjyske, og det derfor ikke er så underligt at verdenskongressen, der tidligere blev holdt på Bakken nord for København, nu er rykket til Aalborg.

Men julemænd skal også slappe af, og hvor gør man det bedre end på campingpladsen i Stistrup omgivet af glade og julestemte familier.                

Eftermiddag og aften med jul
Efter rundtur og julesang var der sjove aktiviteter for børnene. Der kunne kastes smørklat på ristengrøden, løbes med kæpRudolf, spilles mus med pebernødder, sneboldkamp med sæbebobler og meget andet. Der skulle naturligvis også danses om juletræet.

Om aftenen blev såvel børn som voksne inviteret til julemiddag – altså flæskesteg og ris a la mande. Det var der 115 gæster der tog imod i Cafe Hygge på campingpladsen.

En fantastisk sommer
Indehaverne af Farsø Fjord Camping Christina Møller Eriksen og Carsten Nørgaard fortæller at de har haft en helt fantastisk sommer, hvor alt er så godt som optaget i ugerne 29,30 og 31. I det daglige er poolen og legepladsen et trækplaster, men også de særlige aftenarrangementer som Irsk Aften, Western Aften, hvor gæster sågar kommer udklædt, har været populære.     

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.