Vinteren viser sig fra sin smukkeste – men også koldeste side – FOTOS

FARSØ/HVALPSUND: Selvom det er bidende koldt – og har været det den seneste halvanden måned, så viser vinteren sig også fra sin smukkeste side med sne og is.

Spor i sneen ved Østersøen i Farsø
Smukt tager vinteren sig ud. Her langs Promenaden og Fjordvej i Hvalpsund

Ud over at være køn at kigge på, så byder særligt isen på muligheder, som der ikke har været i årevis, nemlig skøjtning – og vandring på søen i Farsø.

Vinterbaderne hugger lige nu isen fri for at tage sig en dukkert. Her i badeanlægget i Hvalpsund.

For vinterbaderne i Hvalpsund skal der slåes hul i fjordens vand ved badeanlægget og i lystbådehavnen for at få sig en hurtig dukkert, men så venter der til gengæld også en varm saunatur derefter.   

Kirkenbakken i Søanlægget lokker

Kulden gør at sneen er blevet liggende og der er mulighed for kælkning på de lokale kælkebakker, bygning af snemænd og sågar igloer. Særligt nu hvor der er vinterferie.    

Det er vinterferie og der er sne nok til at bygge en iglo.
Den er bygget i en sommerhushave i Hvalpsund
Vinterferien kan også bruges til at bygge en snemand.
Her i Hvalpsund

Selvom det er smukt og nyttigt, så spores der efterhånden en vis ”vinter mætning”. Det skyldes ikke mindst den bidende kolde østenvind, som der har været i det meste af 2026 indtil nu. Vinden går gennem marv og ben, hvilket også har fået opvarmningen i husene på overarbejde. Den langvarende østenvind har også givet ekstraordinært lavvande i fjorden.   

Østersøen i Farsø, hvor der også er lavvande
Frostkold vintermorgen med – 15 grader udenfor Farsø

Der er ingen sikre prognoser for om vinteren bider sig fast i nogen tid endnu, men DMI har slået fast, at januar har været den koldeste måned i 16 år og februar er tæt på at gøre kunsten efter.   

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.