Bjørn skaffede skøjter til udlån i Farsø

FARSØ: Søndag eftermiddag blev pludselig lidt sjovere for børn og voksne i Farsø. De fik nemlig mulighed for at få sig en tur på skøjter på den frosne sø, som kommunen fredag markerede som sikker at færdes på.

Ikke alle har skøjter
Med de milde vintre, vi har haft gennem mange år, er skøjter ikke noget, som findes i enhver husstand. Derfor blev det også modtaget med begejstring, da Bjørn Jakobsen søndag midt på eftermiddagen på sociale medier fortalte, at han havde skaffet et parti skøjter, som han stillede frit til rådighed for alle, som havde lyst til at prøve en skøjtetur på søen.

Initiativtager Bjørn Jakobsen ankommer med skøjter og mange børn står allerede klar til at spænde skøjterne på. Foto: Per Lyngby

Børnene var klar
Det tilbud blev hurtigt spredt, og allerede da Bjørn rullede bilen fyldt med skøjter ind i Søanlægget, stod forventningsfulde børn klar til at komme ud og prøve balancefærdighederne på det glatte underlag. Mange havde også fulgt Bjørns opfordring om at tage en cykelhjelm på, så de var sikret, hvis de skulle falde på den hårde is.

Har selv skøjtet på søen som barn
-Det er jo fantastisk det her, jeg har jo selv skøjtet på søen som barn, og gør det stadig, når chancen byder sig. Og så er det jo bare herligt at se så meget liv derude, sagde Bjørn Jacobsen, mens han kiggede ud på de mange glade børn, som boltrede sig ude på søen.

Ros for det gode initiativ
Mange forældre og forbipasserende var også forbi for at rose for det gode initiativ.

Bjørn Jakobsen har rådighed over skøjterne i nogen tid, og han vil forsøge at udtænke, hvorledes han kan organisere udlån af skøjter i de kommende dage, hvor vejrudsigterne lover masser af godt skøjtevejr i Farsø.

/pl

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.