Personalets forstærkede øre testes på Plejecenter Højgaarden

FARSØ: I de kommende måneder afprøver Vesthimmerlands Kommune – som den første i landet – en ny velfærdsteknologi ved navn OSO-AI. Det sker på Plejecenter Højgaarden i Farsø samt bostederne Vinkelvej i Aalestrup og Bøgevej i Løgstør.

OSO-AI er baseret på kunstig intelligens og skal fungere som et ekstra og forstærket øre for personalet.

Det er en lille boks, som installeres hos borgeren, hvor den analyserer lyde. Dermed kan den registrere risikosituationer eller lydmæssige afvigelser – eksempelvis fald, åndedrætsbesvær eller kald på hjælp. I så fald sendes der straks en alarm til personalet.

 Medarbejderne får en beskrivelse af alarmen og kan lytte til 10 sekunders lyd fra alarmen.

Systemet optager dermed ikke samtaler eller almindelig baggrundsstøj. OSO-AI slukker også, når der er flere personer i rummet.

Teknologien skal bidrage til, at borgere får hurtigere hjælp, når de ikke selv har mulighed for at trykke på nødkald. Det skal også skabe øget sikkerhed for medarbejderne og tryghed for borgere såvel som pårørende.

OSO-AI er en del af ACE-udviklingsprojektet, som er medfinansieret af EU-programmet Interreg North Sea Region.

Der har været stor interesse for at teste OSO-AI på plejecentre og bosteder i Vesthimmerland. Det er valgt at lægge ud med Plejecenter Højgården, fordi det både er et demensafsnit og et somatisk afsnit. På den måde kan man se værdien for begge grupper.

Efter pilottesten skal det besluttes, om det er en løsning, som der skal fortsættes med. I så fald udrulles OSO-AI til relevante plejecentre og bosteder i Vesthimmerland.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.