Nu kommer der endelig lys på cykelstien til Fandrup

FANDRUP/FARSØ: Vi går snart den mørke tid i møde og derfor vil det glæde de mange brugere af cykelstien mellem Fandrup og Farsø, at der nu kommer lys på strækningen.

Det har været et ønske igennem mange år fra cyklister, løbere og gående, at hele cykelsti-strækningen langs Fandrupvej fra Dammergårdsvej og frem til Farsø Skole på Stationsvej, får lys så stien også kan anvendes – og er sikker, når det er mørkt. Stykket fra Gormsvej og frem til skolen har allerede gadelys.

Der er allerede lys på cykelstien fra Gormsvej og langs Stationsvej.

Lysmasterne var allerede på kommunens budget i 2024, men har altså ladet vente på sig og har udsat indtil nu.

Der er mærket af til masterne

Man kan allerede nu se gule afmærkninger langs stien, hvor masterne skal placeres. I denne uge vil arbejdet med at grave elkabler ned gå igang. Om 2-3 uger bliver masterne sat. Amaturerne vil blive monteret inden efterårsferien.

Belysningen langs cykelstien kommer til at koste kr. 850.000.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.