FARSØ: I år holder Farsø Kirke igen sangaften i forbindelse med Farsø Festen. Det er på næste onsdag i Byfestteltet som festens første programpunkt.
Arrangementet begynder med fællesspisning(husk tilmelding – se hvordan her ), derefter vil der være fællessang, og til sidst sluttes der af med kaffe, kage og en andagt.
Fællessangen vil bestå af fædrelandssange, sommersange og salmer bl.a. efter højskolesangbogen under ledsagelse af medarbejdere ved Farsø Kirke, som er organist Tamara Hougaard, kulturmedarbejder Charlotte Stengaard Nielsen, kirkesanger Laila Damgaard Andersen og sognepræst Henrik Nygaard Andersen.
/cf

