Hvalpsund melder klar til fest på havnen

HVALPSUND: I aftes startede Havnefesten i Hvalpsund ud med en havnegudstjeneste arrangeret af menighedsrådene.

I aften står der Havnebanko på programmet i det store Festtelt arrangeret af Hvalpsund Idræts- og Fritidsforening.  Dermed kan de mange besøgende se frem til endnu fem festlige dage i maritime omgivelser på Havnepladsen ved den gamle fiskerihavn i Hvalpsund.

Ellers er det Hvalpsund Borgerforening der står bag festlighederne, og traditionen tro er der populære programpunkter på plakaten såsom: ”Se og Smag på Hvalpsund” i samarbejde med Lions Farsø, som for øvrigt holder flyttedag til torsdag i forhold til tidligere. Hvalpsund Løbet finder ligeledes sted torsdag aften

Torsdag aften drager over 300 feinschmeckere sig ud for at Se og Smage på Hvalpsund. Bag arrangementet står Lions Farsø i samarbejde med spisesteder, butikker og foreninger i Hvalpsund. Overskuddet fra arrangementet går til lokale formål.

Fredag aften er der havnemiddag og irsk folkemusik præsenteret af Fjordfolk. Lørdag er de unges aften med diskotek.

Selvfølgelig hører der Limfjordsvand med til havnefesten i Hvalpsund, og det gør denne fest til noget helt særligt. På søndag er det vandet der får en særlig rolle, når der er plankeslagsmål over havnevandet i fiskerihavnen.

Søndag den store finale med optoget gennem byen, plankeslagsmålet over fiskerihavnens vand og musik i teltet med Henry Therkildsen.      

/cf

LÆS HAVNEFEST SIDERNE HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.